Kontakt os






 

USA: En million tv-shows solgt til ny iPod
Torsdag 3. november 2005
Af Thomas Nielsen
 
De amerikanske forbrugere har de sidste to uger bevist, at tv-udsendelser ikke længere nødvendigvis skal ses i fjernsynet. Siden Apple gav mulighed for at downloade tv-programmer som 'Desperate Housewives' og musikvideoer, er mere end en million indslag blevet købt på nettet.
Tv skal ses på bærbare maskiner. Det tyder det eksplosive salg af tv-programmer og musikvideoer til den nye iPod-maskine i hvert fald på, skriver Berlingske Tidende.

Siden den 12. oktober har amerikanske forbrugere i hvert fald downloaded mere end en million filmstumper, programmer og videoer fra internetbutikken iTunes til deres computere - og siden overført dem til deres iPod. Blandt de eftertragtede tv-udsendelser er blandt andet 'Desperate Housewives' og 'Lost', som man altså nu kan se på de nye iPod-apparater - uanset hvor man befinder sig. Andre populære programmer er kortfilm fra Pixar og musikvideoer.

Det er kun godt to uger siden Apples iTunes Music Store lancerede dets video-funktion og foreløbig kan man vælge mellem mere end 2.000 musikvideoer samt en række afsnit af nogle af de mest populære tv-serier og shows. Prisen per download er 1,99 dollar, og de største seermagneter kan man hente på nettet allerede dagen efter, de har været vist i traditionelt tv.

Forventningen er, at på længere sigt vil nye afsnit af populære tv-serier kunne købes på nettet, før de vises i æteren.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002