Kontakt os






 

Viden om tro er populært i radio og tv
Torsdag 26. januar 2006
Af Thomas Nielsen
 
Flere og flere danskere ser og hører programmer om tro på tv og i radioen for at lære mere om deres kristne rødder og blive bedre til at diskutere religion med især muslimer.
Mange føler sig tiltrukket af troen i de elektroniske medier, fordi emnet der behandles på en anden måde end i kirken, siger medieforsker Frands Mortensen fra Aarhus Universitet til Kristeligt Dagblad.

"Mange danskere vil gerne vide noget mere om, hvad kristendommen består i. Men ikke på den indforståede måde, og derfor begynder de ikke at gå i kirke, men åbner i stedet blandt andet for tv eller radioen", siger Frands Mortensen og tilføjer:

"En relativt stor gruppe muslimer i Danmark markerer tydeligt, at de er muslimer, og det presser almindelige danskere til at overveje deres religiøse forhold".

Hos DR mærker man den stigende interesse. I denne måned begyndte det store projekt - DR Kirken - hvor der næsten hver søndag sendes gudstjenester specielt arrangeret for tv.

Med 86.000 seere overstiger man langt de hidtidige tv-gudstjenester, som havde ca. 50.000 seere.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002