Kontakt os






 

'TurboModul' tilbage på TV 2 Zulu
Fredag 22. januar 2016
Af Redaktionen
 
Mandag den 8. februar får TV 2 Zulu premiere på den anden sæson af det satiriske sketchshow 'TurboModul'.
Når sæson to af TurboModul skydes i gang, kan man forvente sig mere af det kendte skæve og mystiske univers fra første sæson, men denne gang er virkeligheden ikke længere helt så fremmed som den var sidst. Seere vil kunne genkende en del af karaktererne, bl.a., Tonni Bonde, Fjeder og Djarvis, men de velkendte karakterer er blevet udviklet og nuanceret i den nye sæson, og så er der kommet en masse masse nye karakterer til samt gæsteoptrædener fra bl.a. Mick Øgendahl, Denice Klarskov og Jonas Schmidt.

Skaberne bag TurboModul, Charter McCloskey og Lars Therkildsen, har bestræbt sig på at bevare det Turbo-univers, som seriens dedikerede seere kender, men samtidig videreudviklet med henblik på at lokke nye seere til. En balancedisciplin som både Lars og Charter føler, de er nået i mål med.

"Vi har både haft tid og ikke mindst lyst til at udforske andre greb og genrer i den nye sæson. Det har været angstprovokerende at skulle bevæge sig ud i, men nu hvor vi står med det endelige produkt, ligger én ting fast: det er stadig Turbo", siger Lars Therkildsen.

Man kan undre sig over, hvor inspirationen til karakternerne og det - til tider - grænseoverskridende univers kommer fra. Svaret er ligeså farveridt som serien:

"Det kan være alt fra en situation, et ord, en sætning eller en person, til et japanskkærlighedsundervisningsprogram, som eksempelvis kørte i baggrunden da Lars havde en af sit livs værste tømmermænd på et hotelværelse i Tokyo. Fælles for det hele, er at TurboModul dyrker sproget. Det handler hverken om dialekt eller at gøre nar, men derimod en kærlighed for diversiteten i sprog og vendinger, som hives med ind i de forskellige karakterer", siger Charter McCloskey.

TurboModul sæson to får premiere på TV 2 Zulu mandag den 8. februar kl. 22.00. Allerede fra mandag den 1. februar er der gratis snigpremiere på første afsnit på TV 2 Play, hvor man også kan varme op med hele første sæson.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002