Kontakt os






 

Flimmerfrit fjernsyn for 500 kr.
Onsdag 26. september 2007
Af Karsten Jensen
 
Få knivskarpt billede, lækker lyd og nul flimmer med en digital modtager. Men nogle er nemmere at installere end andre, og der er forskel på den daglige brugervenlighed og kvaliteten af fjernbetjeningerne. Derfor har Forbrugerstyrelsen testet digitale modtagere til fladskærme og billedrørs-tv.
I oktober 2009 lukker DR og TV2 for det analoge sendesignal. Det betyder, at danskerne skal have en digital modtager for at se tv, hvis du henter signalet via en stue- eller tagantenne.

Forbrugerstyrelsen har testet 15 digitale modtagere på markedet.

"Vores test viser fordele og ulemper ved en række af de digitale modtagere, der er på markedet netop nu," siger Louise Holck, direktør i Forbrugerstyrelsen. Hun fortsætter:

"Testen giver forbrugerne mulighed for at vælge den modtager, der passer den enkeltes behov – og mulighed for allerede nu se DR1, DR2 og TV 2’s udsendelser digitalt og flimmerfrit."

Testens digitale modtagere har alle en god billedkvalitet. Uanset om modtageren koster 350 eller 2.000 kroner. Men der er stor forskel på brugervenligheden. Nogle er nemme at installere og bruge - andre irriterer med ringe vejledninger og forvirrende installationsguides. Nogle tager forbrugeren i hånden og guider dig gennem de nye digitale muligheder - andre kan end ikke levere en fjernbetjening, der virker tilfredsstillende.

Testvinderen er Brainwave Digi2000 T til 799, skarpt forfulgt af Matsui MATDVBT 1207E til kr. 351, der er lidt mindre brugervenlig.

Testen af de 15 modtagere kan ses i sin fulde længde her:
http://www.forbrug.dk/test/testbasen/avudstyr/dekoder/


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002