Kontakt os






 

Lidt for familiær OL-dækning på TV 2
Tirsdag 18. februar 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Ekspertkommentator på TV 2's dækning af curling ved OL i Sochi, Tommy Stjerne, er en erfaren herre inden for curling. Men både hans søn og sønnens kæreste er med på de danske curling-hold i Sochi. Og så hopper kæden af, mener elitechef i DIF, Jesper Frigast Larsen.
Tommy Stjernes søn, Rasmus Stjerne, er skipper på herrernes curling-hold ved OL, mens Rasmus Stjernes kæreste og dermed svigerdatter til Tommy Stjerne, Lene Nielsen, er skipper for kvindernes curling-hold ved OL i Sochi.

Jesper Frigast Larsen, elitechef i DIF Udvikling og selv tidligere mangeårige OL-ansvarlig, siger til Ekstra Bladet om de nære familierelationer: "Jeg synes principielt ikke, det er i orden med et nært familiemedlem til de aktive, som skal fungere som objektiv ekspertkommentator, men det ville det heller ikke være, hvis eksempelvis Peter Schmeichel eller Piotr Wozniacki skulle være objektive eksperter, når Kasper eller Caroline spiller. Det er der, hvor kæden hopper af for mig, fordi der simpelthen foreligger inhabilitet i sådan et tilfælde."

TV 2 Sporten har ikke ønsket at kommentere sagen.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002