Kontakt os






 

DR K hylder seksuelle minoriteter
Mandag 3. oktober 2016
Af Redaktionen
 
DR K hylder fra og med i morgen tirsdag og til og med den 8. oktober lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede. Det sker ved at kanalen viser en række spillefilm og dokumentarer, der giver et indblik i forskellige former for kønsidentitet, og de udfordringer der er i samfundet som homo-, bi- eller transseksuel.
DR K viser en række film i samarbejde med MIX Copenhagen Festival, som finder sted den frem til den 9. oktober. Festivalen har siden 1986 vist film, der påvirker kønsdebatten, bryder seksuelle grænser og afspejler verdens mangfoldighed, og DR K er glade for at kunne være med til at løfte festivalens fantastiske film ud over København til et bredere publikum. Det er 3. gang at DR K på denne måde hylder LGBT-miljøet.


Kønsskifteoperation, regnbuebørn og Broadway-bryllup

Under DR K's 'MIX-uge' kan man bl.a. se dokumentaren 'Storbritanniens første kønsskifte' om de første briter, der fik foretaget kønsskifteoperationer.

Man kan også opleve den danske prisbelønnede dokumentar 'Xenia – en vognmands bekendelser' om en sjællandsk vognmand, der levede halvdelen af sit liv som mand, før han bestemte sig for at leve resten som kvinde uden nogensinde at se sig tilbage.
Hvordan ser hverdagen ud for børn med to mødre eller to fædre?

Dokumentaren 'Livet som regnbuebørn' følger livet for fire børn over en årrække. De har alle det tilfælles, at deres forældre er homoseksuelle. Dokumentaren undersøger, hvilken betydning det har for børnene, at de bliver opfostret af to mødre eller to fædre.


Et bryllup ud over de sædvanlige

Man kan også komme med til et bryllup udover det sædvanlige. I dokumentaren 'Et ægte Broadway-bryllup' inviterer DR K til et ekstraordinært bryllup hos det homoseksuelle par Benjamin og Nathan, der har valgt at iscenesætte deres bryllup som en musical.

Derudover vil den chilenske spillefilm 'You’ll Never Be Alone' blive vist på DR K.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002