Kontakt os






 

TV 2 Zulu fylder ti år i dag
Fredag 15. oktober 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Hvis man spørger danskerne, hvad de tænker, når de hører navnet TV 2 Zulu – så er der en god chance for at høre ord og udtryk som: ”Sjov”, ”anderledes”, ”skiller sig ud”, ”modig”, ”charmerende”, ”først med det nye”, ”energisk” og ”værd at betale mere for”. Og hvis det står til programchef Maiken Wexø, TV 2 Networks, skal det fortsat være sådan. Kanalen fejrer i dag 10 års fødselsdag og fejrer det hele dagen.
"Zulu er stærkere end nogensinde. Brandet har det rigtigt godt og er faktisk all time high. Kanalen opleves som Danmarks mest vitale tv-kanal, og TV 2 Zulu har fået et meget mere rent brand som comedykanal – en kanal med skæv underholdning og masser af comedy. Vores styrke er, at vi er de sjove, og det skal vi blive ved med at være," siger Maiken Wexø.

I den igangværende efterårssæson oplever TV 2 Zulu fremgang i sin kommercielle seerandel. I ugerne 33-40 har TV 2 Zulu i år en kommerciel seerandel (21-50 år) på 6,6 procent – mod henholdsvis 6,5 procent, 6,1 procent og 6,0 procent i de samme uger i årene 2009, 2008 og 2007.

I dette efterår har 'Zulu Comedy Galla', comedyugen og 'Zulu Djævleræs' opnået seerrekorder og overgået konkurrerende kommercielle kanaler.

I går torsdag havde Zulu premiere på en helt ny komedieserie 'Tung Metal' med bl.a. Uffe Holm, Geo, Robert Hansen og Jan Gintberg på rollelisten.

I det kommende år byder TV 2 Zulu bl.a. på en ny serie med Linda P og Mick Øgendahl, kanalen arbejder sammen med Casper Christensen på en ny sitcom, og 'Kvæg-ræs' kommer med et nyt cast og i et forbedret koncept.


Sådan fejrer TV 2 Zulu fødselsdagen

I dag fejrer Zulu sin 10 års fødselsdag ved at fylde hele dagen med gensyn fra den glorværdige historie.

I løbet af dagen kan man opleve gensyn med:

• 'FC Zulu', der tog realitygenren og gav den et los over skinnebenet ved at glorificere 16 charmerende supernørder, der med deres totale fravær af sportsligt talent gav ordet boldmongol en helt ny betydning

• 'Zulu Bingo', der med Jan Elhøjs kugler i centrum relancerede bedstemors bingoaften med en hel ny måde at trække numre på - og samlede Zulu-seere foran cafeernes storskærme i jagten på de særeste præmier som f.eks. brandbiler, voldpimpede fiskekuttere og James Bonds aflagte flyvemaskine

• 'Hypokonder', hvor Zulu tog det værste fra lægens bord og gjorde bakterier, bumser og forstenet afføring til underholdning i den bedste sendetid. 'Hypokonder'-spillet blev en landeplage, og der blev ikke sparet på underholdende - og ulækre - detaljer, når de kendte blottede deres intimiteter og tog temperaturen på Danmarks dårligdomme

• 'Gintbergs Store Aften', hvor den politiske satire med Jan Gintberg og en lang række unge komikere ved roret gjorde sit indtog på Zulu og næsten dagligt svitsede magthavere og meningsdannere over en sagte (satirisk) nyhedsild

• 'Zulu Royal', der 14. maj 2004 skabte tv-historie ved at sætte comedy-rekord med 9,5 times live-udsendelse i anledning af Kronprins Frederik og Marys bryllup. Under de mange timer blev der delt kærlige klap ud til kongehuset, og 'Grev Ingolf Klokken' blev årets tradition hjemme i stuerne. Ingen detalje var for lille for d’herrer Casper Christensen, Frank Hvam, Lasse Rimmer og Lars Hjortshøj



Foto: Programchef for TV 2 Zulu, Maiken Wexø, TV 2 Networks. (Fotograf: Lars Hansen / TV 2)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002