Kontakt os






 

TV 2 News øver og øver og laver dummy's
Tirsdag 14. november 2006
Af Karsten Jensen
 
Medarbejderne på TV 2's kommende nyhedskanal er i fuld gang med 'dummy-produktioner', inden kanalen skal i luften 1. december klokken 12. TV 2 har udvidet udlandsredaktionen og delt 25 webcams ud til danskere i udlandet, der skal levere indslag til kanalen.
TV 2 News har en medarbejderstab på knap 100 medarbejdere, heraf 11 værter, som er kommet fra TV 2, DR og Kanal 5.

Fra DR er kommet Mette Vibe Utzon, Natasja Crone, Divya Das Andersen og Kirsten Palmer, fra Kanal 5 er kommet Peter Grønborg, mens TV 2 News har hentet Lotte Mejlhede, Poul Erik Skammelsen, Kristian Ring-Hansen Holt, Ida Wohlert, Michael Trangbæk og Mark Stokholm hos sig selv.

TV 2 News opdaterer fire gange i timen.TV 2 News vil sende nyheder, vejr, sport og finans på faste tidspunkter i løbet af døgnet - indarbejdet i det såkaldte nyhedshjul med nyheder og opdatering hvert kvarter.

Morgen- og dagtimerne vil byde på en tæt dækning af blandt andet trafik, politik og erhvervsstof, mens eftermiddagen giver plads til nyt om aktuelle trends og kulturelle strømninger. Om aftenen er der fokus på debat og interviews, mens weekenden bliver præget af nyheder og resultater fra sportens verden.

Foruden den faste nyhedsopdatering vil der på TV 2 News være særlige temaer afhængig af tidspunktet på dagen. Et eksempel er aftenfladen, som vil give plads til baggrund, perspektiv og fordybelse. Mandag-fredag mellem klokken 21-22 er helliget debat og interviews, og her vil Mette Vibe Utzon og Poul Erik Skammelsen, på skift invitere politikere, meningsdannere og andre aktuelle gæster i studiet.

TV 2 News har medarbejdere i København og Odense, og herudover har kanalen indgået aftaler, som sikrer yderligere nyhedsdækning fra Danmark og fra resten af verden.

TV 2 har udvidet udlandsredaktionen i Odense, som både leverer internationale billeder og interviews til TV 2 | Nyhederne og TV 2 NEWS. Nyhedskanalen trækker desuden på TV 2's korrespondenter og stringere over hele verden.

TV 2 News har uddelt 25 webcams og headset til 25 udenlandsdanskere, der skal kunne rapportere til nyhedskanalen.

TV 2 News har dansk politik som et særligt fokusområde, og derfor har TV 2 udvidet sin bemanding på Christiansborg.

TV 2 får nye faciliteter på Christiansborg - herunder et nyt studie.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002