Kontakt os






 

TV 2 skal have "skandinaviske rødder"
Torsdag 4. december 2003
Af Thomas Nielsen
 
Kulturministeren ønsker, at den kommende køber af TV 2 skal have ”stærke rødder i den skandinaviske medietradion”. Omvendt afviser han et salg til eksempelvis den italienske premierminister Silvio Berlusconis medieimperium.
Kulturminister Brian Mikkelsen (K) går efter en køber til TV 2/Danmark, som
har stærke rødder i den skandinaviske medietradition. Det fastslog ministeren, da han talte om det forestående salg af TV 2 ved et såkaldt medietopmøde, arrangeret af dagbladet Børsen.

"Vi udelukker ikke nogen, fordi de kommer fra et andet land. Men køberne
skal have rødder i en skandinavisk medietradition," sagde Brian Mikkelsen.

Kulturministeren udelukkede endvidere en køber som den italienske
ministerpræsident Silvio Berlusconi, der driver flere medievirksomheder, ved
at slå fast, at køberen ikke må være engageret i et politisk parti.

Dermed ser det ud til, at aspiranterne til TV 2 kommer til at bestå af den danske konstellation JP/Politikens Hus og Egmont, norskejede Det Berlingske Officin, svenske Bonnier og Modern Times Group MTG, norske Schibsted og finske Sanoma som en outsider. Derudover betragtes de toneangivende televirksomheder i Danmark, Sverige og Norge - TDC, Telia og Telenor - som mulige kandidater i et køberkollektiv. Det samme gør forskellige pengestærke investeringsselskaber og pensionsfonde.

"Jeg tror, at der melder sig mange kvalificerede købere, da TV 2 har et
meget stærkt varemærke. Afgørende for mig er, at det bliver en ejer med
midler og kompetence," sagde kulturminister Brian Mikkelsen.

Han løftede sløret for en udvælgelsesproces, hvorigennem en række potentielle kandidater bliver "screenet", som han kaldte det. Den screening skal vise, at køberne har penge til både at købe og udvikle TV 2/Danmark, har forstand på at bringe den meget populære TV-station videre og har et bagland af selskaber og divisioner, der giver mulighed for synergieffekter. Når de oplagte kandidater er tilbage, kan kulturministeren vælge den, som kommer med det bedste bud.

I ministeriet er forventningen, at prisen kommer over to mia. kr. I mediebranchen taler kilder om priser på tre mia. kr. eller mere, med henvisning til TV 2s stærke position på TV-markedet. Kulturministerens mål er, at TV 2 er solgt i løbet 2004 og han forventer, at salgsprocessen kan gå i gang i begyndelsen af det nye år.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002