Kontakt os






 

Lang valgnat på DR og TV 2
Tirsdag 2. november 2004
Af Thomas Nielsen
 
Begge de landsdækkende tv-stationer dækker det amerikanske valg massivt natten til onsdag.
Både DR og TV 2 rapporterer direkte fra det amerikanske valg i nat, skriver Berlingske Tidende.

DR1 følger hele valgnatten direkte med start kl. 23.50. Fra kl. 01.00 går DR på den amerikanske TV-station ABCs signal, der ifølge DRs vurdering er det amerikanske tv-selskab der har den grundigste og mest seriøse politiske dækning. DR transmitterer herefter den amerikanske valgdækning direkte frem til kl. 06.00.

TV 2 sender hele natten fra kl. 24.00. Kl. 01.00 og kl. 02.00 er der ekstra nyhedsudsendelser og indimellem frem til kl. 06.00 sender stationen fra CNN.

Onsdag kl. 06.00 samler begge tv-stationer op med nyheder fra natten til de morgenduelige nye seere, på dette tidspunkt skulle et valgresultat foreligge.

DR sender kl. 06.00 "Morgen TV Special - Det amerikanske præsidentvalg" og derefter er stationen klar med ekstra TV Aviser kl. 10.00, 11.00 og valgnyt i middags- TV Avisen kl. 12.00.

TV 2 begynder sit morgenprogram "Go´ morgen USA" kl. 6.00 og rapporterer fra valget frem til kl. 11.00 med et mix af nyheder og magasin med valget som tema.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002