Dommerpanelet i programmet TV Akademiet, Suzanne Bjerrehuus, Karen Thisted og Thomas Mygind havde udvalgt de tre finalister og seerne valgte i den direkte finale tirsdag aften TV Akademiets yngste deltager, den kun 21 årige Stine Ternstrøm, som TV Danmarks nye studievært.
Finalen stod mellem pædagogmedhjælperen Stine Ternstrøm fra Hedehusene, projektkoordinator Charlotte Larsen og den filosofi-studerende Lars Christian Junge - begge fra Århus og med 51 pct. af stemmerne valgte seerne tirsdag aften, at Stine skulle løbe af med den eftertragtede kontrakt efter sin deltagelse i TV Akademiet. Dermed kan seerne glæde sig til at se mere til Stine når hun bliver ny vært på TV Danmark. Hvilket program Stine skal være vært for er endnu ikke besluttet, men selv siger hun, at hun gerne vil lave børne- eller ungdoms-tv. |