Kontakt os






 

DR får kritik for program om politiklager
Torsdag 3. juli 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
To medlemmer af Politiforbundet har klaget til Pressenævnet over programmet 'Hvad du ikke vidste om Danmark - politiklager', hvor der omtales seks konkrete sager. Klagen til Pressenævnet handler om én af disse sager, og nævnet har nu fastslået at fremstillingen af denne ene sag var ensidig.
Programmet 'Hvad du ikke vidste om Danmark - politiklager' handlede om retssikkerheden i Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) og var kritisk over for behandlingen af klager over politiet.

I den pågældende sekvens medvirker en mand, der fortæller, at han blev stoppet af to politifolk, hvoraf den ene greb fat i hans arm og vred den rundt, så den brækkede. Manden klagede herefter til DUP, der så på sagen, men besluttede, at der ikke var grundlag for at rejse tiltale mod politiassistenterne. De to politiassistenters version af, hvad der skete, fremgik ikke af udsendelsen.

DR har tidligere over for bl.a. DUP erkendt, at programmet ikke levede op til DRs egne regler for fairness og god presseskik, og DR valgte på den baggrund ikke at genudsende programmet.

Pressenævnet følger nu op og giver DR kritik for ensidig fremstilling af sagsforløbet. Pressenævnet vurderer, at mandens forklaring i den pågældende sag kan være skadelig for politiassistenterne, og at DR burde have givet de to politiassistenter - der var anonymiserede i udsendelsen - en mulighed for at give deres version af sagen.

Kanalchef for DR1 Pil Gundelach Brandstrup tager Pressenævnets kendelse til efterretning og udtaler:

"Vi har tidligere erkendt, at programmet desværre ikke levede op til DRs egne regler for fairness og krav til god presseskik. Af samme årsag valgte vi ikke at genudsende programmet. Pressenævnets afgørelse tager vi derfor naturligvis til efterretning".



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002