Kontakt os






 

Anders Krab-Johansen fra TV 2 til Børsen
Mandag 6. december 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Dagbladet Børsens ansvarshavende chefredaktør Leif Beck Fallesen træder tilbage, erfarer Journalisten.dk. Jobbet som chefredaktør på Børsen overtages af Anders Krab-Johansen, der forlader TV 2 som redaktionschef på TV 2 News.
Den 1. januar overlades posten som ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør for Børsen til den 43-årige Anders Krab-Johansen, der i de seneste år har været ansat på både TV 2 og Politiken. Og før det som politisk redaktør på dagbladet Børsen.

I maj måned stoppede han som nyhedsvært på TV 2 Nyhedernes sene udsendelse klokken 22.

Anders Krab-Johansen er født i Grønland, men voksede siden op i Kerteminde. Han har en master i journalistik fra Columbia University i New York (1994) og blev året efter kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet.

Journalisten.dk skriver videre, at han tilbage i starten af 1990'erne i tre år var "studievært i ungdomsradioen" (sic!) - og han blev så journalist ved dagbladet Børsen fra 1995 og siden avisens korrespondent i Bruxelles i årene 1997-2000.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002