Kontakt os






 

DRs laver hemmelige seer-målinger
Torsdag 15. december 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DRs hemmelige trick for, hvordan man bedre holder på seerne, er afsløret. Det handler om at måle seernes reaktioner og følelser, og det vil give bedre tv, mener man i DR.
Det sidste par år har DR målt seernes reaktioner når de ser forskellige dramaserier. Reaktionere er blevet målt med en ny teknik, der kaldes 'mentometer'. Det skriver B.T. i dag.

En række testpersoner har siddet med en specialudstyret fjernbetjening i hånden, der registrerer de følelser, der rammer dem, mens de ser tv-programmer.

"Vi har savnet dybere kvalitative analyser af de beslutninger, som seerne tager, når de vælger f.eks. en tv-serie til eller fra," siger medieforsker Lene Heiselberg fra DR Medieforskning til B.T. "Derfor udviklede vi den nye målemetode, hvor vi kan teste seernes emotionelle oplevelse af scener, karakterer, situationer, mm."

"Resultatet er øget programkvalitet og stærkere loyalitet hos seerne over for programmerne.
Og på sigt håber vi, at folk kan sidde derhjemme og downloade en app til iPad'en eller iPhone'en og være med til at vurdere programmer, for senere at blive ringet op af en af os, hvor vi så kan finde nærmere frem til, hvorfor de enten trykkede op eller ned i netop de sekunder," siger Lene Heiselberg videre.

Det nye 'mentometer' er kun blevet afprøvet på få grupper, men har allerede vist sig at være en succes.

"I første omgang har vi testet dramaserier som 'Borgen' og 'Sommer', hvor vi har fået flere brugbare erfaringer om seriernes dramaturgi," siger Lene Heiselberg.

Den nye målemetode vil i fremtiden også kunne anvendes til måling af fx nyhedsværter og i forbindelse med underholdningsprogrammer som 'X Factor'.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002