Torsdag 19. maj 2005
Særligt TV 2 svigtede i dækning af Folke- tingsvalget - Lykketoft ædt med hud og hår
Ifølge en ny dokumentarfilm af Christoffer Guldbrandsen svigtede medierne og særligt TV 2 fundamentalt i dækningen af Folketingsvalget ved slet ikke at fokusere på det politiske indhold i Socialdemokratiets statsministerkandidat Mogens Lykketofts budskaber. I stedet blev Lykketoft gang på gang bedt om forholde sig til de dårlige meningsmålinger, intern splid, sit udseende og sin manglende evne til at kommunikere. Lykketoft blev ædt med hud og hår af medierne - og spyttet ud igen som taber, skriver Information i dag. Læs mere |
Torsdag 19. maj 2005
SommerTur med TV/MIDT-VEST
De gode sommeroplevelser ligger lige om hjørnet. Dem behøver man hverken tage til københavn, Kreta eller Knuthenborg for at få. Torsdag 2. juni og sommeren gennem inviterer Pia Lange Christensen, TV/MIDT-VEST på guidet SommerTur et sted i landsdelen. Læs mere |
Onsdag 18. maj 2005
Louise blev hyret - ikke fyret
De startede 16, og nu er der en tilbage. Vinderne af selskabet og aktiekapitalen på 100.000 euro. Klaus Riskær kunne onsdag på TV Danmark kåre den 26-årige Louise Holm fra Århus som vinder af Hyret eller Fyret. Læs mere |
Onsdag 18. maj 2005
DK4 næste opkøbsmål
Børsen skriver i dag at den lille nichekanal DK4 er mediekoncernernes næste opkøbsmål. DK4 ejes af firmaet EuroTrust, og dets direktør Aldo Petersen er åben over for det rette tilbud. DK4 havde et overskud i 2003 på godt en million kr. ud af en omsætning på 66 millioner kr. (KJ)
|
Onsdag 18. maj 2005
Kun ny regering kan forhindre salg af TV 2
Frands Mortensen, professor i medievidenskab på Århus Universitet, vurderer, at alle realpolitiske forhindringer for et salg af TV 2 nu er ryddet af vejen, og at det kun er en ny regering, der kan forhindre et salg af TV 2.
Læs mere |
Onsdag 18. maj 2005
MTG fortsat interesseret i TV 2
Gårsdagens møde i Statsministeriet mellem regeringen og Dansk Folkeparti fik et godt resultat, mener MTG, der står bag TV3 og Viasat.
Læs mere |
Onsdag 18. maj 2005
Dobbeltplatin til 'Krøniken'
Da læseprøven på det 17. afsnit af DR TV-Dramas 'Krøniken' startede i torsdags, var der en særlig overraskelse til de medvirkende. De to forfattere, Stig Thorsboe og Hanna Lundblad, samt holdet bag den populære serie fik overrakt en dobbeltplatin-plade som det synlige bevis på, at der nu er solgt mere end 80.000 DVD'er med de første 10 afsnit af 'Krøniken'.
DR Multimedie udsender de næste fem afsnit på DVD i november, og selve serien, som der nu er syv afsnit tilbage af, vender tilbage i begyndelsen af 2006. De kommende afsnit vil skildre tiden fra 1964-1973. (KJ) |
Onsdag 18. maj 2005
USA: Raymond har sagt farvel
Skuespilleren Ray Ramano har sagt farvel til tv-serien som vi herhjemme kender som ’Alle elsker Raymond’ da det uigenkaldelige sidste afsnit af serien blev vist mandag for amerikanerne på CBS. Ifølge Ekstra Bladet så ikke færre end 32.2 millioner med da serien efter ni sæsoner sluttede. Serien slog dermed sin egen seerrekord, men opnåede ikke skyhøje afslutningsseertal som andre serier har gjort det. (KJ)
|
Onsdag 18. maj 2005
Hvem bliver hyret, og hvem bliver fyret?
De startede 16, og nu er der to kandidater i finalen i Hyret eller Fyret.
Afgørelsen er nær og efter 14 ugers hårde konkurrencer, er det i dag Klaus Riskær skal beslutte sig for, hvem han vil forære et selskab med en aktiekapital på 100.000 euro. Så der står meget på spil for de to finalister, Anita og Louise. De skal hver især forsøge at overbevise Klaus Riskær om, at deres iværksætter-projekt er det bedste og dermed er det, han skal bruge 12 måneder af sin tid på. Læs mere |
Onsdag 18. maj 2005
DR-journalister i arbejde igen
Journalisterne på DR Nyheder og regionalradioerne har genoptaget arbejdet. Det blev besluttet på et fagligt møde i morges. Journalisterne vurderer, at ledelsen viser vilje til at forhandle om begyndelseslønnen for nyansatte, siger tillidsmand på Radioavisen Claus Kaae-Nielsen til DR Nyheder. (KJ)
|
Onsdag 18. maj 2005
UK: 3D-vejrudsigt lidt for smart
Den britiske statsradiofoni BBC tog i denne uge et nyt 3-dimmensionelt grafisk design i brug, som skulle bringe seerne langt bedre og informationer om vejrsituationen. Men de konservative briter forlanger det gamle design tilbage. BBC har ifølge Ritzaus Bureau oplevet seerstorm mod det nye design som seerne finder for smart, moderne og forvirrende. (KJ)
|
Tirsdag 17. maj 2005
Brian M. sat fra bestillingen i TV 2-salg
Det bliver ikke længere den konservative kulturminister Brian Mikkelsen, der skal stå for det planlagte salg af TV 2, men i stedet finansminister Thor Pedersen (V). Det er iflg. Ritzau blevet resultatet efter et møde mellem statsminister Anders Fogh Rasmussen og Dansk Folkeparti i dag, og dermed får DF sin vilje. Samtidigt er der enighed om, at medieforliget - der løber til udgangen af 2006 - alligevel opretholdes. (SHN) |
Tirsdag 17. maj 2005
Natanya Sukkot blev "Årets Farmer" på TV3
TV3s Farmen blev endelig afgjort i går aftes - mandag 16. maj - på skærmen af seerne. Efter 14 afsnit blev det således den 28-årige københavner Natanya Sukkot, der vandt titlen som "Årets Farmer 2005" og præmien på 500.000 kroner.
Læs mere |
Tirsdag 17. maj 2005
Journalister på DR Nyheder strejker
Nyhedsjournalisterne på DR Nyheder har tirsdag formiddag nedlagt arbejdet frem til i morgen onsdag kl. 9, hvor journalisterne mødes igen. Den overenskomstmæssige arbejdsnedlæggelse skyldes lønspørgsmål og omfatter både radio, tv og web. På DR Radio sendes dog 3 minutters nyhedsoversigter hver fulde time. Læs mere |
Tirsdag 17. maj 2005
Udlandets syn på dansk tv undersøges
DR ønsker at være med til at øge afsætningen af danske tv-programmer og -formater og har derfor indgået et samarbejde med Zodiak World Television om at undersøge europæiske indkøbere og seeres syn på og forestillinger om dansk tv, når de møder programmerne på messer eller i programfladen.
Læs mere |
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 [>]
|