Kontakt os






 

Alle tiders bedste tv-reklame er fra DSB
Mandag 7. oktober 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Brugerne af TV 2's hjemmeside har kåret de bedste tv-reklamer gennem tiderne. På en klar førsteplads ligger en lilla dukke, der - sammen med Bahnsen - igennem flere år var var de gennemgående figurer i en stribe tv-reklamer for DSB.


I anledning af TV 2's 25 års fødselsdag, er seerne af TV 2 blevet bedt om at stemme på, hvilken tv-reklame de synes var den bedste.

På førstepladsen kommer DSB-reklamefilmene med Harry og Bahnsen - indtalt og spillet af henholdsvis Søs Egelind og Søren Pilmark. Reklamerne fra DSB fik hele 23 procent af alle stemmer.

På andenpladsen - med 19 procent af stemmerne - kommer reklamerne med Polle fra Snave, der reklamerede for Sonofon.

En delt tredjeplads gik til Fiskebranchens reklame, hvor Minna - spillet af Kirsten Lehfeldt - utrætteligt forsøgte at overbevise sin knudemand af en ægtefælle, Gunnar (Niels Olsen), om, at fisk sagtens kan smage godt, bare den tilberedes rigtigt. Disse reklamer fik 16 pct. af stemmerne.

Der var også 16 pct. af stemmerne til Tuborg Squash-reklamerne med Finn Nørbygaard og Jacob Haugaard, der dermed også blev nummer tre.

På de følgende pladser kommer 'Oddset-reklamerne', Kims, TDC og Tuborg-reklamerne med Zlatko Buric i hovedrollen.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002