Kontakt os






 

Telia med ny prisstruktur for tv
Onsdag 16. september 2009
Af Karsten Jensen
 
Telia lancerer fra i dag en ny prisstruktur for tv og inkluderer nu telefoni i den samlede pris. Telia sælger nu tv-løsning via bredbånd med 18 tv-kanaler, telefoni, internet og router for 208 kr. pr. måned.
”Mange danskere har fået øjnene op for bredbånds-tv-løsningen, der betyder at de slipper for en grim para-bol eller stor antenne på taget – og samtidig får adgang til en række spændende interaktive tjenester. Telias tilbud samler hjemmets kommunikations- og underholdningsløsninger i én pakke og derfor bliver det også lettere at holde styr på sine regninger,” påpeger Søren Krogh-Nielsen, salg- og marketingdirektør i Telias bredbåndsforretning.

Telias teknikere arbejder lige nu på at teste HD-programmer, så Telia bl.a. vil være i stand til at vise DRs nye HD-kanal i den helt rette billedekvalitet.

De kunder, der i forvejen har bredbåndstjenester hos Telia får reguleret deres pris, så den stemmer overens med de nye, lavere priser.

Pt. leverer Telia ”kun” 16 kanaler, men antallet af kanaler stiger til 18 når DR K og DR Ramasjang går i luften den 1. november.

Den månedlige pris for løsningen er 208 kr., men når der indregnes kortgebyr bliver den månedlige udgift på kr. 258.

”Telia leverer også i dag tv via bredbånd, men det nye i dette her er en aggressiv prisstruktur, hvor brugeren får inkluderet telefoni i pakken, der nærmest bliver gratis,” forklarer Krogh-Nielsen til tvnyt.com.


Fakta ark
Telias triple play: fast telefon, internet og Telia TV via 2 Mbit bredbånd inklusive 18 TV kanaler (16 nu og 18 fra 1. november), leje af digital HD-boks, adgang til leje af film via fjernbetjeningen, start forfra funktion samt en trådløs router.

Månedlig betaling 208 kr.
Pr år: 2.496kr.
Halvårlig kortafgift 299 kr.
Pr. år: 598 kr
Oprettelsesafgift 0 kr.
I alt pr. år 3.094 kr.

Udgift pr. måned 258 kr.

Internetforbindelsen, kan mod merbetaling, naturligvis opgraderes fra 2 Mbit.


Læs også:
http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=17832


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002