Kontakt os






 

DR: Ingen manipulation i dokumentar
Fredag 7. marts 2008
Af Karsten Jensen
 
DR afviser beskyldninger om manipulation i dokumentarfilm.
I Politiken er der i dag fredag en artikel om dokumentarfilmen ’Flugten fra Grønland’, som er indstillet til årets Tv-Oscar af Billed-Bladet. I artiklen bliver dokumentarfilmens tilrettelægger Poul-Erik Heilbuth beskyldt for på en række områder at manipulere med virkeligheden. DR afviser disse beskyldninger i en pressemeddelelse.

”Debat om udsendelser er en naturlig følge af at lave dokumentarfilm og en del af formålet - og det deltager jeg gerne i. Men det fremmer en god debat, at man diskuterer på et korrekt grundlag,” siger Poul-Erik Heilbuth.

Artiklen bygger på en række ukorrekte oplysninger:

Sørine Gejl er ikke researcher på dokumentarfilmen. Hun har ikke været ansat, aflønnet og er heller ikke krediteret i filmen. Gennem en af de ansatte journalister er hun i et enkelt tilfælde blevet kontaktet for at skabe kontakt til to medvirkende, som imidlertid ikke optræder i programmet.

  • Sørine Gejl har aldrig henvendt sig med sin kritik til redaktionen eller tilrettelæggeren efter udsendelsen.

  • Tilrettelæggeren har ikke bedt medvirkende om at tage grimt tøj på for at fremstille social elendighed på Grønland.

  • Læserne af artiklen bliver forledt til at tro, at redaktionssekretær Thomas Alling er involveret i arbejdet eller har ansvaret for filmen. Dette er heller ikke korrekt. Thomas Alling er ansat på TV Avisen og er utilfreds med den rolle, han får i artiklen, hvilket han har meddelt Politiken.

  • Det er ikke korrekt, når Poul-Erik Heilbuth bliver citeret for at sige, at han aldrig har modtaget en klage. Poul-Erik Heilbuth har 20 års produktion af dokumentarfilm bag sig og har selvfølgelig oplevet klager. Men han har aldrig haft en sag i Pressenævnet - og DR har aldrig skullet beklage eller dementere oplysninger eller indhold i hans tv-dokumentarer.

  • Det er heller ikke korrekt, at DR ikke ”vil røre” ved sagen. Poul-Erik Heilbuth og DRs dokumentarchef Steen Jensen har besvaret snesevis af henvendelser - både positive og negative. Ligeledes har DRs lytter- og seerredaktør Jacob Mollerup besvaret konkrete klager over programmet.

  • Det er dog korrekt, at der er en pige, som spiser spæk i filmen. Men disse billeder er hverken iscenesatte eller indgår i den sammenhæng, som Sørine Gejl beskriver.



  • Funktioner

    Printervenlig version








      · 2018
      · 2017
      · 2016
      · 2015
      · 2014
      · 2013
      · 2012
      · 2011
      · 2010
      · 2009
      · 2008
      · 2007
      · 2006
      · 2005
      · 2004
      · 2003
      · 2002