Kontakt os






 

Morten Spiegelhauer vinder ny særpris
Lørdag 17. marts 2012
Af Ulrik Brinck
 
Det var en meget overrasket Morten Spiegelhauer, som fredag aften modtog en ny-indstiftet særpris ved Billed-Bladets TV-Guld-fest for sin indsats med 'Operation X'.
"Jeg er helt overvældet og meget rørt," sagde en glad og overrasket Morten Spiegelhauer, efter at han havde modtaget en ny særpris ved Billed-Bladets TV-Guld-fest i Odd Fellow palæet i København foran hele den danske tv-branche."Jeg er meget stolt, over at modtage den her anerkendelse fra Billed-Bladets Guldkomité, og prisen skal gå til hele holdet, som gør en fantastisk indsats i udviklingen af 'Operation X'. I løbet af det sidste år, har vi sat fokus på nogle systemhistorier, der sætter fokus på private virksomheder, som arbejder for det offentlige. Det er meget samfundsrelevant, og det tror jeg, vi har ramt plet med."

"'Operation X' med værten Morten Spiegelhauer i front har siden det første program i 2004 sat en lang række samfundsrelevante problematikker på dagsordenen og sat en stopper for ulovlige og amoralske forretningsmetoder. Programmet har bl.a. været med til at afsløre plattenslagere, svindel, korruption, overgreb og dyremishandling, og den undersøgende journalistisk vil vi i Billed-Bladets TV-GULD-komité gerne hylde. Vi giver derfor med stor glæde en særpris til Morten Spiegelhauer for hans ihærdige arbejde med 'Operation X'," siger Billed-Bladets chefredaktør Annemette Krakau.

Første 'Operation X'-program blev sendt på TV 2 i august 2004, og program nr. 60 vises tirsdag den 10. april 2012. Tidligere har 'Operation X' også modtaget priser fra Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ) og TvFestival samt været nomineret til Cavling-prisen.

Læs også:
http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=20181


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002