Kontakt os






 

Journalister utilfredse med DR chefer
Mandag 26. august 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DJ's medlemsblad Journalisten har gennemført en spørgeskemaundersøgelse hos de strejkende DR journalister, og den viser at næsten halvdelen af de journalister, der har stemt nej til overenskomstforslaget, har angivet utilfredshed med ledelsen i DR som en væsentlig årsag til deres nej. De fleste har dog stemt nej pga. den manglende tillidsmandsindflydelse.
'Journalisten' udleverede spørgeskemaer ved de to stormøder i Århus og København den 20. august for at finde ud af, hvorfor DR-journalisterne stemte nej til mæglingsforslaget. Ud af de cirka 500 fremmødte udfyldte 325 et skema. Ni var ugyldige. Tilbage var 316 udfyldte skemaer, hvoraf 257 blev udfyldt af nej-sigere.

Nej-sigerne skulle begrunde deres nej og fik fem valgmuligheder, skriver Journalisten videre. Det var anført på skemaet, at der kun måtte sættes kryds ud for de to vægtigste årsager. Nogle gav dog tre eller fire grunde. De er blevet talt med alligevel, selv om det skaber en lille usikkerhed.

Resultatet viser at journalisterne har stemt nej fordi:

- Lønstigningerne over de næste to år er for lave – 45,7 %
- Jeg er principielt imod Ny løn – 43,3 %
- Tillidsmandsindflydelsen er for lille – 68 %
- Jeg er utilfreds med ledelsen i DR - 43,8 %
- Andet – 16,4%. (Heraf har syv specifikt skrevet, at de er utilfredse med tidskompensationen for natarbejde).

Resultatet overrasker ikke journalist og tillidsmand Carsten Lorenzen, der til daglig er på Nordjyllands Radio, men som også er medlem af hovedbestyrelsen i Journalistforbundet. ”Ledelsen har en adfærd, som gør, at folk er utilfredse”

"Der har over de seneste år været en lang række små og større sammenstød mellem medarbejdere og ledelse i DR, der kan bidrage til at forklare frustrationerne i dag".

”Folk føler, at de bliver presset til at levere mere på samme tid, og det giver et ringere produkt. Jeg kan godt se meget af behovet for ny teknik, men det giver frustrationer,” mener Carsten Lorenzen.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002