Kontakt os






 


Fredag 4. november 2005
Prisstigninger på TV 2
TV 2|REKLAME har offentliggjort priser og betingelser for 2006 - og lancerer nyudviklede produkter på flere kanaler. TV 2 hæver i 2006 grundprisen på reklamer med 2.6 pct. Samlet set vurderer TV 2| Reklame, at annoncørerne vil opleve prisstigninger på reklamer på TV 2 på mellem 4-6 pct. næste år, oplyser TV 2 | Medienyt. (KJ)

Fredag 4. november 2005
TV3 og TV3+ slukker for de analoge signaler fra den 15. marts 2006
Både TV3 og TV3+ lukker for de analoge sendinger den 15. marts 2006. Kunderne informeres dog ikke på en gang, men kommer til at foregå gradvist for ikke at skabe unødigt pres på Viasats kundeservice. Med den gradvise overgang sikrer Viasat sig, at man har de fornødne ressourcer til at hjælpe alle kunder i overgangen fra analog til digital sending, oplyser TV3s adm. direktør, Kim Poder, til tvnyt.com. Læs mere

Fredag 4. november 2005
TV 2 Film godt fra start
TV 2 FILM har i de første dage stået for 2 pct. af danskernes tv-sening viser Gallup-målinger. Den kommercielle seerandel blandt de 21-50-årige har været på 3.5 pct. I begge tilfælde overgår tallene mere etablerede kanaler som Kanal 5, Discovery og TV 2 Charlie. i de første tre dage, viser seermålingerne fra TNS Gallup TV-Meter. Læs mere

Fredag 4. november 2005
Canal Digital køber OE Kabel-TV
Canal Digital køber den danske service- og internetvirksomhed OE Kabel-TV og bliver dermed komplet leverandør af tv, internet, telefoni og teknisk service på det danske kabel- og antenneforeningsmarked. Dermed kan Canal Digital blive en seriøs konkurrent til TDC og Stofanet, der dominerer på kabel-markedet. Læs mere

Fredag 4. november 2005
Julen i fare i TV 2
Årets julekalender fra TV 2, der hedder 'Jul i Valhal', blev torsdag præsenteret af skuespillerne Peter Frødin og Martin Brygmann på Nationalmuseet. Julekalenderen er en rejse ind i den nordiske mytologi, hvor Sofie og Jonas forsøger af fange guden Loke, som er sluppet fri af sine lænker. Hvis de ikke fanger ham, starter Ragnarok - det endelige slag mellem guder og jætter, der vil lægge verden øde. Familiejulekalenderen er produceret af Cosmo Film, der stod bag succesen 'Jesus & Josefine' fra 2003. (TN)

Fredag 4. november 2005
Dansk tv på mobiltelefonen i 2006
I løbet af næste år bliver det muligt i Danmark at se almindelige tv-kanaler på en ny generation af mobiltelefoner helt uden download. TDC Mobil, DR og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er gået sammen om etableringen af et helt nyt net, der vil gøre det muligt at se eksempelvis TV-Avisen, Hit Med Sangen eller Disney Sjov. Læs mere

Fredag 4. november 2005
For meget valg-tv trætter seerne
DR og TV 2 intensiverer dækningen af den kommunale valgkamp op til kommunal- og regionsrådsvalget 15. november. Men masser af debat i tv er ikke nødvendigvis en gave til demokratiet. Læs mere

Fredag 4. november 2005
TV 2 | Vejret nu også på TV2 Øst
I mandags begyndte TV 2 | Vejret at levere vejrudsigter til TV2 Øst. Det betyder, at tv-stationen i Vordingborg hver aften får en regional orienteret vejrudsigt leveret af TV 2 | Vejrets værter. Dermed udbygger produktionsselskabet STV - der producerer vejrudsigter for TV 2 - sit samarbejde med de regionale TV 2-stationer. I forvejen benytter TV2/Nord sig af vejrudsigter fra TV 2 | Vejret. (TN)

Fredag 4. november 2005
Punktum for Triple-A-sag
Radio- og tv-nævnet har på et møde den 26. oktober sat punktum for den kontroversielle sag om en opdigtet indvandrerbande, som TV 2 | Nyhederne løgnagtigt fortalte om i juli. Efter at det omstridte tv-indslag blev vist i TV 2s nyhedsudsendelser, måtte souschef Lotte Mejlhede fratræde sin stilling ligesom kritikken fra offentligheden efterfølgende haglede ned over tv-stationens nyhedsredaktion. Radio- og tv-nævnet bad TV 2 om en redegørelse, og på baggrund af den, agter nævnet ikke at foretage sig yderligere i sagen, oplyser TV 2 | Medienyt. (TN)

Fredag 4. november 2005
Jan Elhøj vært for Zulu Awards
Også i år står den markante tv-vært Jan Elhøj i front for TV 2 Zulu's prisfest - Zulu Awards - der finder sted den 24. november i Forum. I alt skal der uddeles 13 priser fordelt på fem kategorier: Musik, film, tv, reklame og sport. "Temaet i år for Zulu Awards er 'Janteloven'. Vi ved godt det lyder lidt latterligt, men vi synes det er på tide at der sker noget på den front", siger kanalchef på TV 2 Zulu, Keld Reinicke, til TV 2 | Medienyt. En række kendte danske, og udenlandske kunstnere og grupper vil gå på scenen og bidrage til en festlig aften. (TN)

Fredag 4. november 2005
EM-fodbold for U/21-hold på TV 2 Zulu
TV 2 | Sporten har sikret sig rettighederne til begge det danske U/21-landsholds play-off kampe mod Rusland, om deltagelse i EM for U/21-hold næste år. De to kampe spilles henholdsvis den 12., og 16. november, og TV 2 Zulu sender begge kampe, oplyser TV 2 | Zulu. (TN)

Torsdag 3. november 2005
CSI-afsnit af Quentin Tarantino
Næppe har Kill Bill feberen lagt sig, før mesterinstruktøren Quentin Tarantino slår til igen. Denne gang som manuskriptforfatter og instruktør af en intens og hæsblæsende sæsonafslutning på den prisbelønnede krimiserie CSI. Det spændende dobbeltafsnit, med titlen Grave Danger, vises tirsdag den 8. november kl. 21.50 og tirsdag den 15. november kl. 21.55 på TV Danmark. Læs mere

Torsdag 3. november 2005
DR Sporten dækker Landsstævne 2006
Når op imod 40.000 idrætsfolk til sommer samles til Landsstævne i Haderslev, kan de vigtigste begivenheder følges på DR1 og på DRs radiokanaler. DR Sporten har indgået en aftale med Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) om at transmittere fra stævnestadionet ved Haderslev Idrætscenter. Samtidig har også en række af TV2's regioner fået rettigheder til at vise indslag fra den store begivenhed. Læs mere

Torsdag 3. november 2005
TV3 med nørder og smukke kvinder
Til næste år kommer der et nyt program på TV3, der tager udgangspunkt i den amerikanske realityserie ’The Beauty And The Geek’. TV3 har bedt tre produktionsselskaber give deres bud på programmet og EasyFilm ér allerede begyndt at caste til programmet, der kræver ni smukke kvinder og ni mandlige nørder. Fælles for kvinderne og nørderne er, at de skal være singler og at de skal kunne lære noget af hinanden. Læs mere

Torsdag 3. november 2005
Finale i 'Danmarks Klogeste Barn 2005'
Nu skal det afgøres, hvem der er 'Danmarks Klogeste Barn 2005'. 10 finalister fra hele landet er nu klar til at dyste om titlen og trofæet onsdag den 9. november kl. 20. Samtidig åbner TV Danmark nu op for tilmeldingen til 'Danmark Klogeste Barn 2006'. Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002