Kontakt os






 


Onsdag 14. juli 2004
Connie Hedegaard bliver ny vært på Profilen
Med Kurt Strands beslutning om at skifte fra Profilen til vært på Deadline sluttede en æra. Connie Hedegaard tegner fra 1. oktober den skarpe profil på et af DR1s mest populære programmer - Profilen. Connie Hedegaard vil fortsat lave Deadline 2. sektion frem til jobskiftet den 1. oktober. (KJ)

Onsdag 14. juli 2004
DR1 samler familier og venner
Når seerne ser DR 1, gør de det typisk sammen med familie eller venner, og DR 1 samler i højere grad befolkningen om fjernsynet end andre tv-kanaler. Det viser en analyse af danskernes seervaner i første halvår af 2004, som DR TV-Medieforskningen har lavet på baggrund af Gallups tv-meter-målinger. Læs mere

Onsdag 14. juli 2004
Italien: Berlusconi reddet
I går vedtog et flertal i det italienske parlament, der betyder, at ministerpræsidenten Silvio Berlusconi fortsat kan eje sit medieimperium. Loven skal forhindre, at regeringsmedlemmers private interesser konflikter med deres arbejde som ministre. Regeringsmedlemmer kan forblive ejere af virksomheder, men de må ikke lede dem eller være aktive inden for områder, de styrer politisk, skriver Ekstra Bladet. (KJ)

Onsdag 14. juli 2004
Utilfredshed med TV 2s håndboldaftale
Dansk Håndbold Forbund og Divisionsforeningen indgik i starten af juli en samarbejdsaftale med TV 2. En aftale på en værdi af 200 millioner kroner, men håndbold-ledere lufter nu i B.T. deres utilfredshed med aftalen. Hos DR er man heller ikke begejstret for aftalen. Læs mere

Tirsdag 13. juli 2004
Nye sportsværter på TV3+ og Viasat Sport 1
Onside kommer nu hver søndag aften på TV3+ i fornyet udgave. Fokus lægges på flere reportager, analyser af fodboldspillet på banen og gamet bag kulisserne, rundens mål og meninger, taktik-snak - og ikke mindst et skævt syn på mange fodboldhistorier. Læs mere

Tirsdag 13. juli 2004
Schmeichel og Elkjær tv-værter
TV3-Sporten og Viasat Sport styrker for alvor fodbolddækningen i efteråret 2004 på alle kanaler. Og når talen falder på UEFA Champions League sker der store forandringer. Læs mere

Tirsdag 13. juli 2004
Hollywood imod europæisk tv-marked
Den Europæiske Kommision får hård modstand fra Hollywood, når det gælder planer om at skabe et fælles europæisk betalings-tv marked. Læs mere

Tirsdag 13. juli 2004
Medieafspillere på børneværelset
De danske børn har rig mulighed for at få information og underholdning på deres eget værelse. Ifølge en Gallup-undersøgelse, foretaget for Berlingske Tidende, har 71 pct. af alle børn har tv på deres værelse, 88 pct. et musikanlæg, 45 pct. en computer, og omkring 40 pct. en video eller en DVD-afspiller. (KJ)

Tirsdag 13. juli 2004
Tv-vejret hitter
Det dårlige sommervejr får iflg. B.T. os til at se mere tv end nogensinde. Og gæt, hvad det mest sete er: Det er såmænd Vejrudsigten. De to tidspunkter, hvor flest seere ifølge Gallup sad foran skærmen i sidste uge, var for DRs vedkommende fredag kl. 21.23, da 811.000 seere så vejrudsigten. TV 2 havde flest seere søndag kl. 18.21, da 629.000 seere så vejrudsigten. Det generelle tv-forbrug er også - ikke overraskende - langt større i år end sidste år på samme tid. (SHN)

Tirsdag 13. juli 2004
Børn ser mindre tv end de voksne
Nye tal gennemhuller myten om, at danske børn tilbringer flere timer hver dag foran fjernsynet, mens de bliver dummere og tykkere. Faktum er, at voksne hver dag ser en times mere fjernsyn end børn, skriver Berlingske Tidende i dag. Læs mere

Mandag 12. juli 2004
Flere DR-programmer når ud til en milliard
Kina, Japan og Hongkong viser stigende interesse for DRs tv-programmer. Kineserne har eksempelvis set udsendelse om Grønlands indlandsis, og japanerne kan købe DR-program på dvd om Arne Jacobsen. Læs mere

Mandag 12. juli 2004
Kendte takker nej til Robinson
TV3 har planer om en version af Robinson Ekspeditionen, hvor deltagerne er kendte danskere, men ifølge Ekstra Bladet kniber det for stationen at finde deltagere trods løftet om honorarer på cirka 50.000 kroner for blot at deltage. Læs mere

Mandag 12. juli 2004
TV 2 sagen trækkes i fortsat i langdrag
Salget af TV 2 trækker endnu engang i langdrag efter, at TV Danmark har indbragt sagen for EF-Domstolen. Stationen har udvidet sagen om den påståede ulovlige statsstøtte til også at gælde for årene 2003 og 2004. Dermed risikerer TV 2 at skulle tilbagebetale over en milliard kroner til staten. Dermed ser det endnu en gang sort ud for regeringens planer om et frasalg af TV 2. EU-eksperten og kontorchef i Håndværksrådet, Peter L. Vestedorf, mener at staten ikke kan holde en eventuel køber af TV 2 Skadesløs, hvilket vil skabe en ny statsstøttesag, skriver Berlingske Tidende. (KJ)

Fredag 9. juli 2004
'Viden Om' sender fra sommerlandet
Fra på tirsdag den 13. juli drager 'Videom Om' ud i sommerlandet, for at besøge en række spændende steder, hvor man har sat forskellige fagfolk stævne og fået dem til at fortælle spændende historier inden for deres fagområde og dermed inden for videnskabens forunderlige verden. Bl.a. besøges Brorfelde Observatoriet på Vestsjælland, Kastrup lufthavn og Åmosen på Vestsjælland. Læs mere

Torsdag 8. juli 2004
Om et år ser vi tv på mobiltelefonen
Lige nu bygges der nye digitale netværk, så vi kan se tv-udsendelser live på vores mobiltelefoner. Finske tv-stationer går i luften til efteråret mens Danmark halter bagefter med udbygning af det digitale sendenet. DR er dog klar til de første forsøg, og håber på politisk handling. Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 6 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002