Kontakt os






 

Bredbånd Nord beskyldes for at arbejde ulovligt
Tirsdag 11. juni 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Formændene for tre nordjyske antenneforeninger anklager nu fiberselskabet Bredbånd Nord for at bruge ulovlige metoder i bestræbelserne på at skaffe kunder, og for at give de potentielle kunder misvisende informationer.
De tre antenneforeninger, Pandrup/ Kaas, Hjallerup og Dronninglund, mener iflg. Nordjyske at Bredbånd Nord gør sig skyldig i præcis det samme, som Syd Energi for nylig fik en bøde på 100.000 kroner for, nemlig at lade lokale ambassadører eller ildsjæle opsøge mulige kunder på deres privatadresse, hvilket er en overtrædelse af dørsalgsloven.

Hos Bredbånd Nord afviser man beskyldningerne og fastslår, at man netop understreger over for ildsjælene, at de ikke må opsøge folk derhjemme.

Baggrunden for sagen er, at Bredbånd Nord adskillige steder i Nordjylland har indgået aftaler med grundejerforeninger og andre, hvis medlemmer så skal agere som ambassadører for fiberselskabet. Til gengæld for indsatsen får den pågældende forening en form for returbetaling for hver ny kunde, man skaffer til fiberselskabet.

Steen Holm fra Pandrup/ Kaas Antenneforening kan imidlertid fortælle, at han tre gange personligt er blevet opsøgt på sin hjemmeadresse.

"De vidste nok ikke, at det er antenneforeningens formand, der bor her," siger han til Nordjyske.

Steen Holm har også konstateret, at potentielle nye kunder hos Bredbånd Nord tilsyneladende ikke altid får helt rigtige informationer om mulighederne for at opsige deres nuværende abonnement hos en antenneforening.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002