Kontakt os






 

Stofa lancerer (næsten) frit tv-valg
Torsdag 6. oktober 2011
Af Karsten Jensen
 
Med lanceringen af Stofas FritValg tager landets næststørste udbyder af kabel-tv et skridt i retning af helt frit tv-valg.
”Vi har drevet det frie valg så langt, som vi har kunnet. Vi begyndte på vejen frem mod frit tv-valg allerede for tre år siden,” siger Stofas direktør for tv & content, Jørgen Kristensen.
Med Stofas FritValg kan antenneforeningernes medlemmer vælge blandt hele 85 kanaler ovenpå foreningens grundpakke. Helt frit valg er der dog ikke tale om da, der skal vælges mindst fire kanaler – et krav dels fra rettighedshavere og fra de store tv-stationer, forklarer Sofa.

Da Stofa for tre år siden satte fart på vejen frem mod frit tv-valg blev det kaldt BlandSelv. I dag er navnet FritValg, og som noget nyt er de 85 kanaler inddelt i forskellige prisgrupper.

”For en helt almindelig dansk familie vil det stadig både praktisk og økonomisk være en stor fordel at vælge en af de brede tv-pakker. Men for dem, der gerne vil se noget specielt eller måske bare ganske få tv-kanaler, vil FritValg være en gunstig mulighed,” siger Jørgen Kristensen.
Han understreger, at hele branchen i dag ruster sig til udviklingen fra tv-pakker til salg af enkelte tv-kanaler, og han forudser en nær fremtid, hvor alle danskere vil kunne vælge tv-kanaler helt frit – men han forudser også en glidende udvikling, hvor det store flertal stadig vil udnytte de fordele, det giver at have en tv-pakke, som på én gang dækker hele familiens behov.

”Vi kan se, at flertallet af de kunder som i dag vælger enkelte kanaler enten tilhører en bestemt sproggruppe eller har interesse i mere nicheprægede sports- eller hobbyprogrammer. Derfor er kanalerne i FritValg heller ikke delt op i interesse- eller sprogpakker. Flere sprog og interesser kan altså kombineres på tværs af familien,” siger Jørgen Kristensen.

FritValg bliver tilgængeligt for medlemmerne af antenneforeninger, der samarbejder med Stofa, fra den 17. oktober.

Konkurrenterne Boxer TV og YouSee tilbyder lignende produkter.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002