Kontakt os






 

SAML kalder til konference om nyordning for ikke-kommercielle stationer
Tirsdag 8. oktober 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet (SAML) og Samarbejdsforum for Lytter- Seere (SLS) indbyder nu til en mediepolitisk konference om nyordningen for de ikke-kommercielle radio- og tv-stationer.
Formålet med konferencen er at diskutere og at blive klogere på hvad nyordningen for de ikke-kommercielle elektroniske medier indebærer.

Både SLS og SAML ser med stor bekymring på, hvilke konsekvenser den nye ordning vil få for de mange ikke-kommercielle medier, der i dag findes rundt om i landet. De to organisationer er især bekymrede for, "om det politiske ønske om at højne kvaliteten hos disse medier reelt betyder, at vi smider barnet ud med det snavsede badevand?"

Det er oftest de store landsdækkende medier, der har mediernes interesse. Men SLS og SAML sprøger om borgerne i de lokale områder har den presse, de har fortjent, og om nyordningen for de lokale stationer vil forårsage, at de sidste rester af de demokratiskabende og borgerinddragende medier ødelægges.

Konferencen foregår i København den 10. oktober og indledes med et oplæg fra Per Jauert, medieforsker Aarhus Universitet, om fortid, nutid og anbefalinger for fremtiden for de ikke-kommercielle medier. Dernæst er der debat mellem tre mediepolitiske ordførere: Mogens Jensen (S), Jørgen Arbo Bæhr (EL) og Michael Aastrup Jensen (V) om ideer og visioner bag medieforliget. Efterfølgende kommer der en række oplæg fra Kulturstyrelsen og til sidst vil formand for SAML, Bård Hornekær, præsentere 'Den Fælles Internet Portal'.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002