Kontakt os






 

DR sender over 300 timer fra Vinter-OL
Tirsdag 6. februar 2018
Af Redaktionen
 
Fredag åbner Vinter-OL officielt i Sydkorea, og det er ikke kun Discovery Danmarks betalingskanaler, der sender fra den store begivenhed. Det er også også masser af vinter- OL på DRs kanaler hver dag fra kl. 7 til kl. 19.
Fredag den 9. februar åbner de vinterolympiske lege i Pyeongchang i Sydkorea officielt, og DR følger begivenhederne tæt.

DR1 tyvstarter dog med transmissionerne fra Vinter-OL allerede på torsdag den 8., hvor den første skihopkonkurrence går i gang. Dagen efter følger så åbningsceremonien klokken 11.55, der sendes direkte på DR1 ligesom afslutningsceremonien den 25. februar.

I år er der lagt særlig fokus på de danske curlingholds kamp for OL-guldet, da Danmark både har et kvinde- og herrehold med i legene. Størst forventninger er der til de danske curling-mænd, som befinder sig i outsiderfeltet, der jagter medaljer, samt skøjteløberen Elena Rigas, som i denne sæson har leveret resultater i absolut topklasse.

Discovery ejer OL-rettighederne, men har valgt at sælge cirka halvdelen til DR.

DR har købt rettighederne til at sende live fra de følgende sportsgrene:
• Skiskydning
• Hurtigløb på skøjter
• Skihop
• Bobslæde
• Kælk
• Skeleton
• Short track

Mens Discovery selv har beholdt rettighederne til at sende live fra disse sportsgrene:
• Snowboard
• Freestyle ski
• Ishockey
• Kunstskøjteløb
• Alpint skiløb
• Langrend
• Kombineret

På DR1 og DR3 kan man følge dansk curling (delt med Discovery), skiskydning, skihop, speedskating, short track og bobslæde direkte. Det, der ikke vises direkte bliver sendt forskudt, så det er muligt at se hele vinter-OL på DRs kanaler.

DR1 sender fra de vinterolympiske lege hver dag fra kl. 7.00 til 15.00 med skiftevis liveprogrammer og udsendelser, der er forskudt fra det egentlige konkurrencetidspunkt. Halvdelen af de danske curling-kampe sendes på DR1 med kampstart kl. 1.00, 6.00 og 12.00. De kampe, Discovery viser direkte, bliver sendt forskudt på DR1.

DR3 sender fire timer mere end moderkanalen, nemlig hver dag fra kl. 7.00 til 19.00. På DR3 kan man også finde nattransmissioner med bobslæde og skeleton fire nætter i træk.

Hver aften kl. 18.00-18.30 bliver det seneste OL-døgn vurderet og gennemgået i 'OL-Magasinet' på DR1, der sendes fra studiet på DOKK1 i Aarhus. Værterne er på skift Tina Müller og Josefine Høgh.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002