Kontakt os






 

Flest danskere så dåben på TV 2
Mandag 2. juli 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Den kongelige dåb, som søndag blev transmitteret på TV 2 og DR1, blev mødt af stor seerinteresse. Trods ferie og fint vejr i en stor del af landet så knap 1.2 mio. med, da prinsessen kl. 11.53 fik navnet Isabella Henrietta Ingrid Margrethe. Og langt, langt de fleste fulgte transmissionen på TV 2.
Set over hele dåbstransmissionen klokken 8.30-13.00 var der 724.000 seere i gennemsnit på de to kanaler tilsammen. Det var næsten seks gange flere seere, end TV 2 og DR1 plejer at have i dette tidsrum.

71 procent af seerne var på TV 2, som altså havde 513.000 seere i snit i dette tidsrum. DR1 havde under dåbsudsendelsen 211.000 seere i gennemsnit.

Når TV 2 havde klart flest seere, skyldes det ifølge nyhedschef Michael Dyrby især stemningen i TV 2's dækning, f.eks. stemningen i studiet og blandt eksperterne.

"Kronprinsparret og hoffet havde ønsket en mere afslappet og familiepræget ceremoni ved prinsessedåben, og jeg synes, at det lykkedes os at få den lette, afslappede og samtidig begejstrede stemning ind i TV 2s dækning. Jeg er super tilfreds med dagens forløb", siger Michael Dyrby, der også har roser til TV 2s ekspertpanel, reportere og værtsparret:

"Det var første gang, Jes Dorph-Petersen og Natasja Crone sammen var værter på en kongelig begivenhed, og jeg synes, de klædte hinanden godt. Samtidig er det en fornøjelse at opleve, hvor meget man når at få at vide fra eksperterne under en sådan transmission".

Både TV 2 og DR1 sendte om aftenen sammendrag af den kongelige dåb. TV 2's udsendelse klokken 20 blev set af 692.000, mens DR1 havde 485.000 seere til sit sammendrag klokken 21.20.

- - -

Foto: Søndag den 1. juli var prinsessedag på TV 2, da værterne Natasja Crone og Jes Dorph-Petersen samt et reporterhold inviterede seerne til prinsessedåb i Fredensborg Slotskirke. (Fotograf: TV 2)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002