Kontakt os






 

USA: Tv-chefer fyret efter Bush-historie
Mandag 10. januar 2005
Af Thomas Nielsen
 
Et udokumenteret indslag om præsident Bush op til valget i november kostede mandag fire ledende medarbejdere på CBS News jobbet.
CBS-programmet "60 Minutes Wednesday" gik i luften den 8. september med en kritisk historie om George W. Bush' tid i Texas' nationalgarde.

Ifølge Jyllands-Posten byggede historien på dokumenter, hvis ægthed omgående blev draget i tvivl. Men i stedet for at indlede en undersøgelse, stod CBS med den respekterede studievært Dan Rather i spidsen stædigt fast gennem 12 dage.

Først da gik Dan Rather på skærmen med et tilbagetog, idet han ikke længere stolede helt så fast på dokumenternes ægthed. I stedet følte han sig ført bag lyset af en kilde.

CBS-ledelsen bad da tidligere justitsminister Dick Thornburgh og Louis Boccardi, tidligere chef for nyhedsbureauet AP, om at foretage en uafhængig undersøgelse. Deres 224 sider lange rapport blev offentliggjort mandag og kostede omgående fire ledende medarbejdere jobbet:

Indslagets producer, Mary Mapes, blev fyret på stedet. Desuden blev senior vice president Betsy West, executive producer Josh Howard og senior broadcast producer Mary Murphy bedt om at indgive deres opsigelser.

Dan Rather meddelte for nylig, at han træder tilbage som vært på flagskibet CBS Evening News til marts.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002