Kontakt os






 

Morten Resen afløser Jes Dorph-Petersen som vært på 'Go'morgen Danmark'
Fredag 19. januar 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Når Jes Dorph-Petersen fra 1. april vender tilbage til TV 2|Nyhederne bliver det den 28-årige Morten Resen - kendt fra DR P3 - der sammen med Cecilie Frøkjær skal sige godmorgen til danskerne i morgenflagskibet ”Go’ morgen Danmark”.
"Jeg glæder mig vildt, både fordi jeg godt kan lide programmet, og fordi Cecilie - uden sammenligning - er Danmarks bedste tv-vært. Det bliver en kæmpe udfordring", siger Morten Resen, der i øjeblikket er redaktør på DRs P3.

Morten Resen har næsten ti års erfaring fra stort set alle programtyper på P3 - morgen, eftermiddag, aften og nat - og desuden har den nye 'Go’ morgen Danmark'-vært tv-erfaring fra 'Endelig Fredag' og senest fra DRs juleshow.

Morten Resen har taget Journalisthøjskolens diplomuddannelse i analytisk journalistik sideløbende med sit arbejde som radiovært, og privat bor han i Helsinge med sin kæreste og deres kat, Robert.

"Jeg er rigtig glad og glæder mig meget til vores makkerskab. Morten Resen har virkelig mange kvaliteter, og er det desuden ikke første gang i dansk tv-historie, at manden er 10 år yngre end kvinden? Det er også en dejlig kombination, synes jeg", lyder det fra Morten Resens morgenmakker, Cecilie Frøkjær.

"Morten Resen er den helt rigtige vært til 'Go' morgen Danmark'. Han er et stort talent, der både har de journalistiske og personlige kvaliteter, som passer til programmet. Så seerne kan virkelig glæde sig,' siger redaktør Lasse Bjerre.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002