Kontakt os






 

Carlsbergreklamer bliver til tv-show
Tirsdag 1. juli 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV 2 Zulu lancerer til efteråret - med støtte fra Carlsberg - et programformat, der for første gang skal afprøves i Danmark. TV 2 Zulu mener selv, at dette er et bud på fremtidens tv-oplevelse.


Det nye programformat kommer til at hedde 'Zulu BFF', og BFF er en forkortelse for 'Best Friends Forever'. Programserien, der handler om venskaber, lanceres sammen med et digitalt univers, hvor brugerne via deres smartphone eller tablet bl.a. kan følge tre separate spor, der alle føjer en ekstra dimension til programmet.

Det specielle ved denne second screen-oplevelse er, at den samtidig lægger op til analogt samvær med vennerne foran tv-skærmen.

I 'Zulu BFF' følges en hovedperson, der bilder sine venner ind, at han er i alvorlig knibe og at de derfor må hjælpe ham. Derfra følger programmet vennernes vilde bestræbelser på
at hjælpe deres ven.

"'Zulu BFF' er et hæsblæsende, humoristisk og kærligt program, der hylder venskab. Det gør det ved at vise, hvor langt venner er villige til at gå for hinanden, når de udsættes for vanvittige prøvelser for at komme en god ven til undsætning og bliver optaget, uden de ved det," udtaler kanalchef for TV 2 Zulu, Sune Roland, og fortsætter:

"Der bliver tale om en ny form for brugerinvolverende tv og en udvidet tv-oplevelse, hvor seerne kan følge med på flere platforme, mens de samles fysisk omkring tv-programmet - noget, som er helt i tråd med strategien for TV 2's nichekanaler og særligt for TV 2 Zulu".

Ideen til programmet kom oprindeligt fra Nordisk Film TV, der bl.a. blev inspireret af Carlsbergs reklameunivers 'Carksberg puts friends to the test'. TV 2 tog derefter kontakt til Carlsberg, der ligeledes kunne se potentialet og værdifællesskabet omkring programmet, hvorfor parterne indgik en aftale om 'Zulu BFF'.

Aftalen mellem TV 2 og Carlsberg er TV 2's største AFP-aftale (Advertiser Funded Programming), siden annoncørerne fik mulighed for at indgå denne type sponsoraftaler.

Optagelserne til 'Zulu BFF' er netop afsluttet, og programmet får premiere til august.


Foto: 'Zulu BFF'. (Fotograf: Per Arnesen / TV 2)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002