Kontakt os






 

Sverige: Tv-station betalte en halv mio. kr. til eftersøgt forbryder
Torsdag 17. februar 2005
Af Thomas Nielsen
 
TV3 i Sverige har tilstået, at tv-stationen betalte halv mio. kr. for interview med en efterlyst forbryder, der har efterladt grimme spor i både svensk og dansk erhvervsliv.
Den svenske tv-station TV3 har tidligere nægtet at have betalt for et interview med Joachim Posener, der ikke bare er kendt i Sverige for at have tømt det kendte selskab Trustor for trekvart milliard svenske kroner, men forinden havde tømt tre børsnoterede danske selskaber.

Ifølge Berlingske Tidende, blev Joachim Posenor især kendt i Danmark for den såkaldte "guldsag" fra Skibby, hvor han og hans kumpaner forsøgte at få Skibby kommune til at tilbagebetale 32 mio. kr. i moms på fiktive guldhandler.

Nu erkender tv-stationen, over for det svenske bagmandspoliti, at man har anvist penge til Joachim Posener.

- Vi har fortalt, hvilken sum som er udbetalt til en samarbejdspartner i forbindelse med interviewet, og til hvilket selskab pengene er gået til. Det er det samme selskab, vi har en aftale om bogudgivelse med, siger en talsmand for TV3 Sverige, Bert Wilborg, til det svenske dagblad Dagens Industri.

Den eftersøgte Joachim Posener er efter sine meritter erklæret personligt konkurs, hvorfor alle hans indtægter skal gå til konkursforvalteren, og en advokat mistænkes for ulovligt at have taget hånd om indtægterne til Posener.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002