Kontakt os






 

Bedste uge nogensinde for TV 2 News
Onsdag 24. april 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Der har været mange store nyhedsuger i TV 2 News' 6½ år lange levetid. Men sidste uge – med bl.a. terror og menneskejagt i Boston, lockout og drama på politigården i København - blev den største nogensinde for TV 2 News.

TV 2 News opnåede i sidste uge 5,2 pct. af danskernes samlede tv-sening. Dermed var News Danmarks 4. største kanal i sidste uge efter TV 2, DR1 og TV3 - men foran TV 2 Charlie, DR2, Kanal 5 og TV3+.<

Ud over share-rekorden fik TV 2 News et par andre bemærkelsesværdige resultater i sidste uge, oplyser TV 2. TV 2 News blev nemlig set af 2.075.000 forskellige danskere i løbet af ugen, og det er det højeste antal i år siden nytårsugen.

Fredag – hvor menneskejagten i Boston var på sit højeste, og hvor byen nærmest var i undtagelsestilstand – så hver TV 2 News-seer med på kanalen i 71 minutter i gennemsnit. Det en den næsthøjeste daglige seertid på kanalen nogensinde.


TV 2 News i fremgang siden lukningen af DR Update

TV 2 News har i øvrigt haft klar fremgang, siden DR lukkede nyhedskanalen DR Update, oplyser TV 2 videre. Siden Update-lukningen i uge 9 har TV 2 News ligget væsentligt højere i ugentlig seerandel end i de tilsvarende uger sidste år.

DR2's share er ikke vokset i betydeligt omfang efter relanceringen, selv om kanalen nu sender væsentligt flere timer end tidligere.

Og selv om DR2 nu er DRs samfunds- og nyhedskanal, har DR2 ikke formået at opsuge nyhedsseningen fra DR Update. Derfor ligger DR2-seningen p.t. noget under det samlede seerniveau for DR2 og DR Update inden DR2-relanceringen.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002