Kontakt os






 

Anja Andersen nægter TV3 adgang til Slagelses kampe i håndboldliga
Fredag 15. september 2006
Af Thomas Nielsen
 
Slagelses håndboldtræner, Anja Andersen, nægter at lade TV3 vise Slagelses kampe i Toms Ligaen. Hendes begrundelse er, at TV3 ikke gør det godt nok, og ikke kan trække seere til kampene. "Den form for boykot kan hun godt glemme", siger TV3's sportschef.
Den kontroversielle Slagelse-træner nægter at lade TV3 transmittere fra Slagelses kampe i Toms Ligaen. Anja Andersen begrunder over for TV2 | Sporten sin boykot med, at hun frygter, at seerne mister interessen for håndbolden.

"Vi har så valgt at sige nej til TV3-kampe. Mig bekendt er der kun 33.000, der ser det, og så vil jeg hellere have, at folk springer Slagelse-kampe over, og så ser dem, når DR eller TV 2 sender dem", siger hun til TV2 | Sporten.

Hos TV3 er sportschef Peter Nørrelund forundret over Anja Andersens udmelding, men den skaber ikke bekymring.

"Nej, for det kan hun ikke. Vi sender Slagelses kamp 6. oktober, og jeg håber, det bliver med Anja på bænken. Hendes tal passer heller ikke. Vi har sendt to aftener, og den ene kamp havde 80.000 seere i snit", siger Peter Nørrelund ifølge Ritzau.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002