Kontakt os






 

Vi ser fjernsyn i hvert vores rum
Tirsdag 15. marts 2011
Af Karsten Jensen
 
Selv om vi deler alt i hjemmet, gælder det ikke tv-udsendelser. Mænd og kvinder har ikke samme tv-smag, så derfor ser vi ofte fjernsyn på samme tid, men i hvert vores værelse. I hvert tiende hjem ser vi endda sjældent tv sammen.
I tre ud af fem danske hjem er det almindeligt, at mand og kvinde vil se tv samtidig, men ikke samme tv-program. Det betyder, at man ofte ser fjernsyn i hvert sit rum på samme tid. I hver tiende husstand ser man ofte eller altid tv i hvert sit rum.

Det viser en dugfrisk undersøgelse af 1.660 samboende danskere om deres tv-vaner foretaget af analyseinstituttet Interresearch på vegne af tv-distributøren Boxer. Analysen viser, at syv ud af ti boliger har tv i mere end et rum, og i 37 pct. af de danske hjem står der fjernsyn i tre rum eller flere.

Kvinder og mænd har da også et forskelligt syn på, hvad det andet køn synes er interessant. Undersøgelsen viser, at kvinder mener, at mænd mest vil se nyheder, sport, dokumentar og actionfilm. Mens mænd mener, at kvinder især vil se danse-, have- og kongehusprogrammer samt kærlighedsfilm.

Ikke overraskende foregår det meste tv-kiggeri stadig i stuen. Men tre ud af ti danske mænd mener dog, at det er kvinden, der ser mest tv i stuen. Han må derfor fortrække til et andet lokale, hvis han vil se sine nyheder.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002