Kontakt os






 

Grønland: Nye tider på KNR
Mandag 4. august 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Bestyrelsesformand for KNR, Hans Peter Poulsen, lovede for nogle uger siden forandringer i programfladen for KNR i det kommende efterår. Nu afslører direktør Søren Lennert Mortensen mere konkret, hvad det handler om: Bedre nyhedsdækning, ny underholdning og mere dybdeborende journalistik.


Direktør Søren Lennert Mortensen fortæller, at KNR allerede fra september vil søsætte en række nye tiltag, som skal være med til at modernisere den grønlandske radio- og tv-station.

Der bliver bl.a. to helt nye tv-programmer: Et nyt talkshow og et fredags-underholdningsprogram med nye, friske værter, konkurrencer, quizzer, musik og meget mere - blandet med glade gæster i studiet foran et live publikum. Det oplyser Søren Lennert Mortensen.

På KNR TV kommer der også et aktualitets- og debatprogram hver anden uge. Tanken er, at man vil behandle forskellige problemstillinger i nyhederne og samle det hele i en debatudsendelse.

Desuden arbejdes der på et tv-køkken med grønlandske råvarer.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002