Kontakt os






 

TV 2 overvejer 'Voice' med børn
Tirsdag 29. maj 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I Nederlandene laver man allerede talent-showet 'Voice' i en børneudgave. Nu vil BBC også gøre det - og danske TV 2 overvejer også at skifte de voksne ud med børn - i alderen 8-14 år - i en børneudgave af 'Voice'.


Børn kan også synge, og de kan være mindst lige så gribende at se på, som voksne er. Derfor er britiske BBC lige nu i snak med bagmanden bag 'Voice', John De Mol, om at lave en ny version af programmet, der skal hedde 'The Voice Kids', og hvor deltagerne kun er 8-14 årige - ifølge med deres forældre. Det oplyser TV 2.

'The Voice Kids' er allerede en stor succes i Nederlandene, og ifølge John De Mol er der en god chance for, at BBC vælger at prøve konceptet af i det britiske.

TV 2's underholdningsredaktør Gitte Madsen, siger til TV 2's hjemmeside, at man på TV 2 også overvejer den nye 'Voice'-spin off.

"'Voice Kids' er et af de mange formater, vi kigger på i forhold til fremtiden. Talentshows med børn er en stor trend lige nu og der findes mange forskellige talent-shows, med fokus på junior deltagere," siger hun, men understreger at her og nu er fokus på en ny omgang 'Voice - Danmarks Største Stemme' til efteråret med voksne deltagere på over 18 år.


Foto fra 'Voice Kids' på nederlandske RTL


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002