Kontakt os






 

Masser af dansk musik på dk4
Onsdag 27. august 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Efteråret byder på hele 14 publikumskoncerter med danske bands, optaget i dk4's nye studie 'Giraffen' på Nørrebro i København. Og flere er på vej i løbet af vinteren. Første koncert er med Rugsted & Kreutzfeldt fredag den 5. september kl. 19.


En stribe populære, danske bands vil seerne i de kommende måneder kunne opleve på dk4. Tv-kanalen lover, at der bliver en tæt og stemningsfuld stemning ved koncerterne.

Der er foreløbig optaget 14 shows, men samtidig også 14 interview-programmer, under titlen 'Stjernetræf', hvor musikerne fortæller om deres karriere, inspirationskilder og dagligdag.

"Musik er godt fjernsyn og dansk musik passer fremragende til dk4, hvorfor vi allerede har afsat nye optagedage, så vi kan fortsætte hen over vinteren", siger journalist på dk4, Ib Søby, som er redaktør på koncerterne.

Serien er en blanding af etablerede navne og unge fremadstormende bands, ligesom herboende udenlandske musikere også får en chance på skærmen.

Listen ser foreløbigt således ud: Lars Lilholt, Zenobia, Jes Holtsø Band, Tråd, Folkeklubben, Lasse og Mathilde, Thorbjørn Risager Blues Band, Maria Elizabeth, Dario Campeotto, The Blue Van, Mads Otzen, Bjonko Balkan Party og Jens Lysdal.


Foto: Rugsted & Kreutzfeldt fra rugstedkreutzfeldt.dk



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002