Kontakt os






 

Anni Fønsby ridelærer på Zulu
Fredag 30. oktober 2009
Af Karsten Jensen
 
Anni Fønsby springer ud som ranch-ridelærer på TV 2 Zulu, når hun skal lære tolv danske kendisser at ride på ægte wild west-maner i den nye Zulu-serie ’Kvægræs’, der har premiere i foråret 2010.
Tolv danske kendisser, bl.a. kuglestøder Joachim B. Olsen, Kia fra ’Slemme slemme piger’, skuespillerne Jonas Schmidt og Stephanie Leon, filminstruktør Tomas Villum Jensen, model Oliver Bjerrehus og sangerinden Inez fra ’Sukkerchok’ har sagt ja til at deltage i programmet under den rufferi-dømte Fønsbys ledelse.

”Jeg har arbejdet med heste i over 15 år og glæder mig utrolig meget til at lære deltagerne mere om, hvordan de rider på ægte cowboy-stil. Jeg kan desværre ikke selv ride med, da jeg jo skal passe på min gravide mave, men det vil helt sikkert klø i bagenden på mig efter selv at springe i sadlen,” siger Anni Fønsby.

Anni Fønsby har tidligere proklameret, at hun gerne ville være deltager i TV 2-programmet ’Vild med dans’. Både SBS TV og TV3-gruppen har tidligere afvist at Fønsby kunne blive programvært på deres stationer.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002