Kontakt os






 

Ny omgang Gintberg-satire på DR2
Mandag 13. oktober 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Anden sæson af Jan Gintberg's ugentlige talkshow går nu i luften, som en del af fredagssatiren på DR2. Programmet skruer i denne ombæring op for strålingen af "fjol, besk satire og skumsvedigsamtale, med de gæster der tør".
Vi skal blandt andet møde The Inmates på Guantanamobasen og høre om de glade fangers holdninger til tidsaktuelle spørgsmål. Vi skal møde amerikanske turister, og vi skal gætte hvad en kendt har sovet på.

I denne hjemmerullede roulade af jokes, sketches, studie gas og samtaler med tidens mest spændende navne bringes seeren tættere på erkendelsen af, hvor hurtigt en halv time i godt selskab kan overstås!

Jan Gintberg siger: "Min læge har anbefalet mig kun at have en talkshowgæst i hvert program - mine ledbånd kan simpelthen ikke holde til mere!" og han fortsætter: "Vi er satirens svar på et Tour de France mandskab - alle arbejder for holdet og vi kan godt finde på at tisse i en flaske undervejs". "Jeg synes folk skal se programmet - jeg har indgået en aftale med Elsam og der vil være happy hour på strøm mens vi sender" afslutter Jan.

Gintberg har endnu engang allieret sig Carsten Bang, Omar Marzouk og Thomas Wivel og de vil - sammen med værten selv - bidrage til at få fjolle-nivauet op i det røde.

Gintberg - Er det dét? - er produceret af Mastiff Media og sendes otte fredage på DR2, med start den 24. oktober.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002