DR begynder midt i august optagelserne til 'Sommer' - en tv-drama-serie, der skal afløse succeser som 'Krøniken' og 'Ørnen'.
Serien handler om en lægefamilies liv med hinanden, og hvor der sættes fokus på hvad der sker, når familiære, og kendte magtbalancer i en familie ændrer sig fordi den bliver ramt af alvorlig sygdom.
Jesper Langberg, Lisbet Dahl og Mikael Birkkjær er blandt de skuespillere, der figurerer på rollelisten i 'Sommer'.
Ifølge Ritzau, er der foreløbig planlagt 20 afsnit og optagelserne skal foregå i Frederiksværk, hvor seriens lægefamilie bor på Strandvejen over for Stålvalseværket, og med udsigt til Roskilde Fjord. |