Kontakt os






 

DR-program får pris i Eiffeltårnet
Fredag 1. oktober 2004
Af Karsten Jensen
 
DR-programmet 'Isens skjulte viden', som Gertie Skaarup har lavet, modtager i aften en fornem pris, der bliver overrakt i Eiffeltårnet i Paris.
I forbindelse med Rencontres Internationales Image et Science, der er den 21. internationale tv-festival for videnskabelige programmer, får DR-udsendelsen den såkaldte Prix Aventure et Découverte - oplevelses- og opdagelsesprisen.

I alt deltager 48 videnskabelige programmer fra hele verden i dysten, og syv af dem får en pris overrakt på 1. salen af Gustav Eiffels 300 meter høje tårn, der er vartegnet for den franske hovedstad.

Gertie Skaarups program, der blev sendt på DR 2 i januar i år, følger et internationalt forskerhold, der i snart en årrække har boret sig igennem Grønlands indlandsis på jagt efter oplysninger om atmosfæren og jordens klima i dét år, hvor sneen faldt.

Gertie Skaarup er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 1986 og arbejdede derefter i en årrække som nyhedsreporter i DR. De seneste fire år har hun været tilknyttet programmet 'Viden Om' på DR 2.

'Isens skjulte viden' har allerede vakt opsigt i Kina, hvor den nationale kinesiske tv-station CCTV har købt programmet, og når indkøbere fra hele verden i den kommende uge mødes til den internationale tv-salgsmesse, MIPCOM 2004, i Cannes, er programmet også et af dem, som DR Salg forventer sig en del af.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002