Kontakt os






 

TV 2 beskyldes for at være regeringsvenlig
Onsdag 16. marts 2005
Af Karsten Jensen
 
Danmarks Statistik offentliggjorde sidst i februar nye tal for arbejdsløsheden. Her valgte DRs TV-Avisen at kritisere regeringens valgløfte, sammenholdt med antallet af arbejdsløse, der var i stigning. På TV 2 Nyhederne var nyheden ikke topprioritet som hos DR. Forsker og debattør beskylder TV 2 for at være regeringsvenlig og ignorere de glemte valgløfter, skriver Fyens Stiftstidende.
Journalist og debattør, Erik Valeur, udtaler til Fyens Stiftstidende, at episoden kun er et af flere eksempler på stationens mangelfulde opfølgning og siger, at man fra Kvægtorvets side har ligget underdrejet i dækningen af henholdsvis Dankort-sagen, aflysning af kulturministerens løfter om gratis museumsbesøg og beskæftigelsesministerens sag om eksklusivaftaler.

”Man skal både være blød, dum og lam, hvis man ikke har kunnet se, at regeringen har haft problemer med at indfri sine valgløfter. Og det er i bedste fald journalistisk inkompetence, at TV 2 stort set ikke har beskæftiget sig med de sager”, lyder den hårde melding fra Erik Valeur i avisen.

”Jeg ved ikke, om man generelt kan sige, at TV 2 er borgerlig, og DR er venstreorienteret, men ser man isoleret på valgdækningen, så ja”, fortsætter Erik Valeur, der undrer sig over at TV 2 ikke har fokuseret mere på valgløfterne fra regeringens side.

Michael Dyrby der er nyhedschef for TV 2 fejer kritikken af bordet og er meget overrasket over at blive beskyldt for at være for regeringsvenlige. Til avisen siger han at TV 2s nyheder er baseret på en redaktionel linie – og ikke en politisk.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002