Kontakt os






 

Grønland: KNR klar til valgdækning
Torsdag 9. oktober 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Der er trykket på valgknappen i Grønland, og KNR melder klar til en intens og massiv valgdækning med både helt nye såvel som kendte programmer og koncepter frem til den 28. november, hvor der skal vælges nye medlemmer til det grønlandske landsting, Inatsisartut.
"Som public service virksomhed har KNR et særligt ansvar for at levere en skarp, kritisk og fair valgdækning, der klæder vælgerne på til at sætte deres kryds på et oplyst grundlag. Det ansvar synes vi, vi lever op til med et ambitiøst program, hvor folk kan glæde sig til nogle helt nye debatkoncepter blandet med nogle af de gode gamle," siger KNR's direktør, Søren Lennert Mortensen iflg. knr.gl.

Valgkampen skydes i gang i dag torsdag, hvor KNR's nye dybdeborende program Qulaarpaa kigger på, hvorfor der er blevet udskrevet valg. Det er i aften kl. 19.30-20.30 på grønlandsk og kl. 20.30-21.30 på dansk.

Den 24. oktober afholdes der i Ilulissat det første af i alt fem vælgermøder. Sisimiut følger den 28. oktober, mens Qaqortoq lægger hal til den 3. november og som noget nyt besøger KNR Narsaq ved et mindre vælgermøde den 5. november. Fem dage inden valget er der vælgermøde i Nuuk - dvs. den 23. november.

Vælgermøderne vil sætte tonen med både specifikke emner, voxpop og masser af spørgsmål fra både Facebook og de fremmødte tilhørere. oplyser knr.gl videre.

Udover disse fem vælgermøder, gennemføres der fem debatudsendelser, og modsat tidligere valgkampe, så vil der blive tale om fem emnespecifikke debatter, hvor alle partier er repræsenteret. Disse debater sendes på KNR TV den 12., 13., 14., 17. og 18. november.

"Vi vil til hver debat også få besøg af eksperter og fagfolk inden for de forskellige temaer, der vil hjælpe os med at definere de problemstillinger, som politikerne bør have svar på", siger KNR's nyhedschef Mikkel Bjarnø Lund.

Valgkampen vil også - som noget nyt - byde på én mod én-debatter, hvor to partiformænd vil sidde over for hinanden i en kamp på ord. Det sker den 20., 21. og 24. november.

KNR byder ligeledes på analyseprogrammer, hvor eksperter ser nærmere på politikernes gennemslagskraft. Det sker den 19. og den 26. november.

Og den 25. november sender KNR TV et program, hvor vælgernes spørgsmål bliver besvaret via en Facebookdebat.

Dagen før dagen, hvor de grønlandske vælgere skal sætte deres kryds, sluttes valgkampen af med den traditionelle partilederrunde. Det er den 27. november.

"Alt i alt en ambitiøs valgdækning, som vi både er stolte af og glæder os til at præsentere for befolkningen," siger nyhedschefen.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002