Fredag 15. juli 2005
Mere dansk på DR TV
Der er blevet kortere mellem de danskproducerede programmer på DR TV. Sidste år passerede DR TV lidt af en milepæl ved at sende dobbelt så mange danske programmer som udenlandske, viser DRs statistikker.
Læs mere |
Fredag 15. juli 2005
DR1 mindes Axel Strøbye
Onsdag morgen døde Axel Strøbye i sit hjem, 77 år gammel. DR1 mindes den alsidige og folkekære skuespiller med lystspilklassikeren ”Familien Gyldenkål” lørdag aften kl. 20.40. (KJ)
|
Fredag 15. juli 2005
Italiensk fodbold på Viasat Sport
Nu er det igen muligt for de danske fodboldelskere at se fodbold fra Italien. Viasat Sport har indgået en to-årig aftale, der betyder, at der er italiensk fodbold fra den bedste række hver uge. Aftalen betyder, at Viasat Sport kan vise hjemmebanekampene for Cagliari, Lecce, Genoa, Torino og Lazio. Ugens tv-kamp vil typisk være mod de største italienske hold som Milan, Juventus, Roma og Inter. Og med spillere som Martin Jørgensen, Jon Dahl Tomasson og Christian Keller i Italien, vil der være mulighed for at kippe lidt med Dannebrog. (TN) |
Fredag 15. juli 2005
USA: Time Warner jagter britiske ITV
Den amerikanske mediegigant Time Warner vil angiveligt købe 30 pct. af aktierne i engelske ITV - en mega-handel på over 71 mia. kr. Læs mere |
Fredag 15. juli 2005
DR vil vise dokumentarfilm om Skagensmalerne
De første skridt til en international dokumentarfilm om Skagensmalerne er taget. DR vil vise filmen, hvor det er planen, at efterkommere til malerne og folkene omkring dem skal fortælle historien om den betydningsfulde koloni af kunstnere, der opstod i slutningen af 1870erne. Bag filmen om står tv-tilrettelægger på Nordisk Film, Anna von Lowzow, der også har været med til at lave den prisbelønnede tv-serie "En Kongelig Familie". Hun er i øjeblikket i Skagen for at lave research til filmen, skriver Berlingske Tidende. Anna von Lowzow håber på, at dokumentarfilmen er færdig i løbet af halvandet år. (TN) |
Fredag 15. juli 2005
Mellemøsten: Fjender mødes på tv-skærmen
En åbenbaring af samarbejde på tv-skærmen startede i lørdags. Et samarbejde, der markerer et mediemæssigt gennembrud i Mellemøsten, hvor Israel og de arabiske lande i årevis politisk har været alvorligt på kant med hinanden. Men nu sendes over fire lørdage en amerikansk-produceret dokumentarserie om Israel/Palæstina-konflikten og dens mulige løsning - set med både israelske og arabiske øjne. Det unikke er, at serien sendes samtidig i Israel, Palæstina og hele den arabiske verden, som dermed for første gang får mulighed for at høre bosætternes synspunkter direkte, skriver Berlingske Tidende. (TN) |
Fredag 15. juli 2005
Jørn Mader-site lukker ned
TV 2s forsøg på at lave en internetside, der gik bag om livet på tv-stationen floppede, skriver Fyens Stiftstidende. Gonzo.tv2.dk, der var ledet af Jørn Mader, opnåede slet ikke den interesse og opmærksomhed, som TV 2 havde regnet med og derfor bliver siden snart lukket ned. Dermed er det slut med historier om Jes Dorphs tanker før nyhedsudsendelsen og Jørn Maders håndbolddigte. (TN) |
Fredag 15. juli 2005
Laudrup-brødrene i showkamp på TV3+
Der er dømt nostalgi og gamle fodboldben, når Showstars den 18. juli møder FCM All Stars. Bag disse navne gemmer sig nogle af de største danske fodboldkoryfæer gennem tiderne. Showstars stiller blandt andet op med en frygtindgydende angrebstrio med Michael og Brian Laudrup samt Peter Schmeichel, der efter sigende skulle være en habil forward. På modstanderholdet stiller blandt andre John Sivebæk, Thomas Thomasberg og Henrik Risum op. TV3+ sender kampen med de danske fodboldlegender på mandag den 18. juli klokken 20.00. (TN) |
Torsdag 14. juli 2005
Viasat Sport sender 'Milan Channel'
De danske fodboldfans kan se frem til at få et indgående kendskab til den italienske fodboldklub, AC Milan, når Viasat Sport i den kommende sæson sender 'Milan Channel'. Det er den italienske storklubs officielle tv-kanal, og her vil der være nyheder, spillerportrætter og eksklusive interviews. "Der er kamera til vores træning hver dag og interviews med spillerne, så seerne kan følge os og se os træne. Vi spillere skal på skift i studiet en-to gange om året", siger klubbens danske fodboldspiller, Jon Dahl Tomasson, om den milanesiske tv-kanal, som Viasat Sports seere nu får adgang til. (TN) |
Torsdag 14. juli 2005
Advarer mod opdragelsestips fra tv
Psykolog advarer nu mod de populære tv-udsendelser, hvor forældre kan få konkret inspiration til børneopdragelsen. De opdragelsestips der anvendes, kan få vidtrækkende konsekvenser i visse børnefamilier, lyder advarslen. Læs mere |
Torsdag 14. juli 2005
Børne-tv-nostalgi sælger
Danskerne er vilde med at købe gamle børne-tv-udsendelser, de selv så som barn. Tidligere på ugen udgav DR Multimedie 'Sonja fra Saxogade' (foto) fra 1968 på DVD, og allerede nu er programmerne med blandt andre Jytte Abildstrøm og Freddy "Fræk" solgt i 1500 eksemplarer. Og det er bestemt ikke de eneste børneudsendelser fra fortiden, der sælger godt. Sidste år begyndte DR at udgive de gamle børneprogrammer på dvd under fællestitlen 'Børneklassikere', og salgstallene har været ganske pæne, når man tager i betragtning, at det er arkivstof, forklarer redaktør Kirsten Fæster Andersen fra DR Multimedie. (TN) |
Torsdag 14. juli 2005
TV3 kræver eneret på 3-tallet
Modern Times Group (MTG), der som bekendt ejer TV3 og TV3+, lægger sag an mod mobilselskabet 3 for brug af deres varemærke, tallet tre. Læs mere |
Torsdag 14. juli 2005
De radikale åbner for salg af TV 2
De radikales medieordfører, Simon Emil Ammitzbøll, mener, at partiet skal gå med i næste medieforlig for at få indflydelse. Prisen bliver at støtte en privatisering af TV 2. Læs mere |
Torsdag 14. juli 2005
To minutters stilhed kl. 13
Det kommende østrigske EU-formandskab har opfordret alle EU-lande til en fælles demonstration af solidaritet med det britiske folk for at vise, at hele Europa deler dets sorg og smerte. Tvnyt.com har taget kontakt til de fleste danske tv-stationer og netværk for at høre om de holder to minutters stilhed i solidaritet med det britiske folk oven på bombesprængningerne i London for en uge siden.
Læs mere |
Onsdag 13. juli 2005
Skuespilleren Axel Strøbye er død
Skuespilleren Axel Strøbye er død 77 år gammel. Han medvirkerede bl.a. i en lang række film, tv- og teaterstykker, men mest succes fik han formentlig i DRs tv-serie Matador - hvor han spillede sagfører Skjold Hansen. (KJ)
|
[<] 1 2 3 4 5 6 7 [>]
|
|