Kontakt os






 

Fuld bedemand ud af Robinson
Tirsdag 14. oktober 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Efter en våd fest i 'Robinson Ekspeditionen' i aftes måtte den stærkt berusede bedemand og Robinson-favorit Claus Jensen forlade ekspeditionen. Efter festen handlede det om at holde sig vågen i længst mulig tid, og her var det Claus Jensen, der først faldt i søvn. Til B.T. siger han i dag at han ikke havde sovet i 22 timer og normalt ikke drikker alkohol. Og så afslører han, at det der blev vist på TV3 i aftes, hvor han som den første taber en sten ud af hånden, er filmet bagefter.
Efter deltagerne i Robinson-ekspeditionen havde drukket sig fulde i øl og vin, blev de lagt i seng i hver deres hængekøje. Den der så først faldt i søvn, og dermed tabte en sten, de holdt i hånden - ned i en spand - var ude af ekspeditionen. Det blev Claus Jensen.

"Nej, jeg tabte faktisk slet ikke stenen, det var først noget, vi filmede bagefter", siger Claus Jensen til B.T. "Jeg kom bare til at tage stenen ind over mig i stedet for at holde den over spanden, og det må man ikke ifølge reglerne, så jeg tabte", forklarer han.

Claus Jensen, der var en af favoritterne til titlen som Årets Robinson på TV3 og dermed vinder af op mod 2 mio. kr., er både ærgelig og bitter over at være ude.

Han spår i øvrigt, at seertallet vil falde, nu hvor han ikke længere er med.

Ud over Claus Jensen måtte "Pilot-Niels" forlade Robinson ekspeditionen, efter at han tabte en "omvendt" afstemning i Ørådet.

De to er dog ikke endegyldigt ude af spillet, da de på Robinson Utopia fortsat har chancen for at komme med i finalen.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002