Kontakt os






 

Femårsdag for 11. september markeres
Fredag 8. september 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
På mandag den 11. september er det fem år siden fire passagerfly blev kapret i USA og fløjet ind i hhv. World Trade Center og Pentagon. Mange tv-stationer markerer dette ved at sende en række specialprogrammer - det gælder bl.a. DR2, TV 2 og Discovery.
DR2 markerer ikke kun begivenhederne for fem år siden på selve dagen. DR2 byder også seerne på film fra New York og programmer om en anden vigtig 11. september samt programmer om konflikten mellem islam og kristendom i det 12. århundrede.

I morgen lørdag kl. 20 sender DR2 temalørdag om 11. september. DR2 vil søge at komme et skridt nærmere sandheden bag myterne og teorierne om angrebene.

Mandag den 11. september kl. 19.10 sender DR2 en dokumentarserie fra BBC fra 2003 - 'Dage, der ændrede verden'. Kl. 20.50 sendes den engelske dramadokumentar '11. september 2001'. Programmet er helt nyt og vises på DR2 samme dag som BBC for første gang sender dokumentarfilmen.

DR 2 sender desuden første afsnit af den amerikanske dramadokumentar fra 2005, 'Hellige Krigere', mandag aften kl. 23.00. Anden del sendes ugen efter

Endeligt sender DR2 to film, der foregår i New York. I aften kl. 23.30 sendes Woody Allen-komedien 'Manhatten' fra 1979 og fredag den 15. september kl. 23.30 sendes en anden amerikansk komedie - nemlig 'Smoke' fra 1995.


TV 2 markerer femåret med en udgave af Dags Dato, der sendes fra New York og tre dokumentarprogrammer.

Søndag aften sendes Dags Dato - med Poul Erik Skammelsen og Susanne Utzon - direkte fra Ground Zero i New York, og mandag aften viser TV 2 den franske dokumentarfilm 'Katastrofen indefra'. Tirsdag aften fortælles historien om, hvordan det er gået nogle af de brandmænd, der blev udråbt til de store helte, og onsdag den 13. september gælder det vicepræsident Dick Cheneys såkaldte 'krig mod terror'


Discovery Channel sender - som den første tv-kanal i Danmark - dokumentarprogrammet '9/11', der søger at skildre, hvad der virkeligt skete inde i World Trade Tower. Det sker søndag den 10. september kl. 22.

Dokumentaren '9/11' viser grusomhederne, forvirringen og de uselviske handlinger, der foregik under katastrofen i New York den 11. september 2001. Seerne hører historierne om dem, som var spærret inde i tårnene, og dem som satte livet på spil for at redde de indespærede. Programmet kombinerer dramatiske rekonstruktioner baseret på 9/11-kommissionens rapport med øjenvidneskildringer, og afdækker på den måde dagens begivenheder time for time.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002