Kontakt os






 

VM-fodbold til alle danskere
Mandag 18. oktober 2004
Af Karsten Jensen
 
Alle danskere får mulighed for at følge VM i fodbold i 2006, der spilles i Tyskland. Det står fast, efter at TV 2 og DR sammen med førende tv-stationer i de andre nordiske lande har sikret sig rettighederne til VM-slutrunden, der bliver dette års største sportsbegivenhed.
Aftalen om 2006 FIFA World Cup, der er det officielle navn for VM-slutrunden, er indgået med selskabet Infront Sports & Media, som på det internationale fodboldforbund FIFAs vegne forhandler om medie-rettighedernene til VM. Infront-direktør Oliver Seibert lægger vægt på, at 2006 FIFA World Cup i kraft af den nordiske aftale vises på landsdækkende tv:

"Det er en meget betydningsfuld aftale, som sikrer den bedst mulige seerdækning i dette vigtige område. Det betyder også, at billedet af, hvordan FIFA World Cup(tm) bliver dækket i Europa, er ved at være komplet", siger Oliver Seibert

VM i fodbold i Tyskland består af 64 kampe med start den 9. juni 2006 og med finale den 9. juli 2006.

Foruden rettighederne til selve VM-slutrunden betyder aftalen også, at TV 2 | SPORTEN har rettighederne til FIFA Confederations Cup 2005 i Tyskland, som er et mesterskab mellem fodboldmestrene på de forskellige kontinenter, og som bliver en generalprøve på afviklingen af VM. TV 2 | SPORTEN har ligeledes erhvervet rettighederne til ungdomsturneringen FIFA World Youth Championship 2005, der spilles i Holland.

Også de landsdækkende tv-stationer i Sverige og Norge samt YLE i Finland skal transmittere fra VM i fodbold. Hovedforhandler for tv-kanalerne i Norden har været Sveriges Television (SVT).


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002