Kontakt os






 

Ny engelsk dramaserie på DR1
Tirsdag 5. oktober 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Fra på den 10. oktober sender DR1 søndage kl. 21.50 en ny britisk dramaserie, der kaldes sexet og sofistikeret. Serien hedder 'Veninderne' og er slags engelsk svar på 'Sex and the City', hvor man følger fire veninder, der har kendt hinanden siden studietiden, og nu er kommet i 30'erne.

Lidenskab og begær, hemmeligheder og løgne, tab og skyldfølelse. Det er nogle af overskrifterne for 'Veninderne'.

DR skriver i en pressemeddelelse om den nye serie:

Lægen Katie (Sarah Parish) har en affære med en patient, der er alvorligt syg. Da han dør, opsøges Katie af hans voksne søn, Sam, der er fast besluttet på at finde ud, hvem hans fars elskerinde var. Samtidig lægger Sam ikke skjul på, at han er stærkt tiltrukket af Katie. Katie er bestemt heller ikke immun over for Sams charme, men hun har sine grunde til at holde ham på afstand. Først og fremmest sørger hun stadig over sin elskers død - og hvad sker der, hvis Sam opdager, at Katie gav hans far dødshjælp?

Også Trudi (Sharon Small), der er mor til to, er i sorg. Hendes mand omkom under terrorangrebene i USA den 11. september 2001, og hun har stadig svært ved at komme videre med sit liv. Da hun bliver inviteret ud af den fraskilte Richard, afviser hun ham i første omgang. Men snart begynder hun at tage tilløb til sin første date, siden hun mistede sin mand.

Modsat Trudi nægter den letlevende Jessica (Shelley Conn) at slå sig til tåls med en enkelt mand. Hun har masser af affærer, men tror ikke på kærligheden - indtil hun til sin egen overraskelse pludselig falder for en kvinde. Nemlig den lesbiske Alex, hvis bryllup hun er ved at arrangere.

Kvartetten sidste fjerdedel hedder Siobhan (Orla Brady). Hun er tilsyneladende lykkeligt gift, men bag den idylliske overflade er der store problemer. Siobhan og Hari drømmer om at få børn, men endnu er det ikke lykkedes for dem. Det slider hårdt på forholdet, og da det driver Siobhan i armene på en kollega, får det konsekvenser, som hun har meget svært ved at overskue.


Foto: Katie, Jessica, Trudi og Siobhan er fire veninder i 30'erne, hvis kærlighedsliv har bevæget sig i hver sin retning. Shelley Conn som Jessica, Sharon Small som Trudi, Sarah Parish som Katie og Orla Brady som Siobhan i dramaserien 'Veninderne'. (Fotocredit: BBC)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002