Kontakt os






 

Jennifer Beals søger efter et liv efter døden i TNT's nye dramaserie 'Proof'
Onsdag 26. august 2015
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Er døden slutningen, eller er der noget efter døden? Den 7. september har TNT premiere på den nye amerikanske serie 'Proof', hvor Jennifer Beals skal finde ud af, hvad der sker når vi dør. 'Proof' er den første ud af en række nye amerikanske dramaserier på TNT til efteråret.


Matthew Modine (And the Band Played On, Weeds) og David Sutcliffe (Private Practice, Gilmore Girls) spiller også med i Proof, der har Emmy-vinder Kyra Sedgwick (TNT's The Closer) som chefproducer.

I serien spilles Dr. Carolyn Tyler af Jennifer Beals, der for nylig har mistet sin teenagesøn, er blevet skilt fra sin mand Dr. Len Barliss (Sutcliffe) og har oplevet en stigende afstandtagen fra sin datter.

Dr. Carolyn Tyler bliver bestilt af den kræftsyge milliardær Ivan Turing (Modine) til at undersøge tilfælde af reinkarnation, nærdødsoplevelser, hjemsøgelser og andre fænomener, alt sammen i søgen efter dokumentation for et liv efter døden.

Serien beskrives som både en oplevelsesrejse for at finde svaret på det spørgsmål, som mange har stillet sig, og en dybt personlig og emotionel rejse for Carolyn Tyler, der håber at finde nogle svar efter sønnens død.

'Proof' har eksklusiv premiere den 7. september kl. 21.55 på TNT.


Foto: Jennifer Beals som Dr. Carolyn Tyler i den ny-producerede serie 'Proof', der får premiere på TNT mandag den 7. september.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002