Kontakt os






 

Flere tv-journalister forlader Japan
Tirsdag 15. marts 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Flere tv-hold forlader nu Japan pga. risikoen for en alvorlig A-kraft ulykke. Det gælder bl.a. både Nederlandenes og Belgiens public service stationerns tv-hold og også TV 2's Johannes Langkilde. TV 2 sender dog en anden rapporter ind i Japan, nemlig Divya Das.
Alle udlændinge og journalister i dag blevet bedt om at forlade Sendai i Japan. Det sker efter en tredje eksplosion på atomkraftværket i Fukushima.

Bt.dk kan i dag - under overskriften "TV 2-vært flygtede ud af Japan" - fortælle at TV 2 Nyhedernes Johannes Langkilde har valgt at rejse ud af det atomkrise- og tsunamiramte Japan, efter han blev bedt om at rapportere fra ulykkezonen tæt ved Fukushima 1-værket.

Langkilde var ellers - sammen med Svenning Dalgaard - lørdag rejst med et stort TV 2-setup fra Danmark mod Japan. Men på vej til Japan fortrød Langkilde, da det kom frem, at flere eksplosioner havde gjort situationen ved Fukushima 1-værket ustabil.

Johannes Langkilde nåede kun at arbejde i Tokyo søndag aften og mandag, inden han returnerede til Danmark. Han ønskede ikke, at tage nordpå til den ramte zone

TV 2's Svenning Dalgaard valgte at blive i Japan, og TV 2's Divya Das er nu rejst til Japan for at erstatte Johannes Langkilde.


Mange udenlandske journalister på vej væk

NOS, der er Nederlandenes public service station, har besluttet at trække tv-stationens fire mand store hold helt ud af Japan. En chef fra stationen udtaler, at ingen nyhedshistorie er værd at ofre kollegaer for. Han tilføjer, at en række praktiske problemer også medvirkede til beslutningen - så som problemer med at købe benzin og mad, og finde et sted at være.

RTL og belgiske VRT har ligeledes trukket deres medarbejdere ud af Japan.

Flere tv-stationer finder det ikke bare risikabelt at opholde sig i Sendai-området, men også i Tokyo. Således har tyske ZDF besluttet at flytte dets tre medarbejdere fra Tokyo til Osaka.

Russiske NTV har en korrespondent og kameramand i Sendai-området, men de har - iflg. det britiske tv-produktionsselskab TVZ - vanskeligheder ved at komme væk. Deres chauffør løb tør for benzin, og derfor må de blive i Sendai i nat - og måske også i morgen.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002